Det er veldokumenteret, at vi bliver mere tilfredse med livet, når vi indgår i tætte fællesskaber og hjælper andre. Samtidens lykkeforskere beskæftiger sig indgående med at afkode hvorfor, og de bygger på en viden, som går langt tilbage.
»Allerede de antikke filosoffer fremhæver fællesskabet og sociale aktiviteter og relationer, som afgørende for menneskers lykke. Kun ganske få mennesker kan klare, eller har bedst af at være alene,« siger Professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, Søren Harnow Klausen.
Han tilføjer i samme åndedrag, at begrebet lykke indenfor forskningen ikke skal forstås som følelsen af lykke, men snarere som en generel tilfredshed med livet. Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde, uddyber forskellen således:
»Livstilfredshed er det, vi ved mest om indenfor lykkeforskning. Vi måler på, hvor tilfredse folk er med deres liv og tilstedeværelse af bestemte følelser indenfor et døgns tid. Den momentane følelse af lykke er noget meget dybere, som vi ikke ved ret meget om på nuværende tidspunkt.«
Det gode fællesskab
Det er ikke ligegyldigt, hvilken form for fællesskab, man indgår i. Hvis fællesskabet skal have en positiv indvirkning på vores tilfredshed med livet, skal det rumme mulighed for følelsesmæssig tilknytning.
»Man skal ikke bare kende mange mennesker, eller have mange forbindelser. Et godt fællesskab er kendetegnet ved en høj grad af identifikation. Det, som man selv bidrager med og de værdier, som man har, bliver genkendt og anerkendt som noget værdifuldt af de andre i fællesskabet,« siger Jan Brødselv Olsen.
Søren Harnow Klausen understreger, at et godt fællesskab bygger på gensidig tillid og respekt og ofte er begrænset til en overskuelig størrelse, hvor der er plads til, at individerne i fællesskabet kan være sig selv, både i fysisk og overført betydning.
»I det gode fællesskab er der en balance mellem individ og fællesskab, så fællesskabet giver en ramme for individet, som hverken er for løs eller snæver. Tager vi familien som eksempel, så kan den være så løst struktureret, at det bliver svært at finde en mening og identitet i det fællesskab, som familien udgør,« supplerer Jan Brødslev Olsen.
Livstilfredshed smitter
Som den gamle vending siger; smil til andre og de smiler til dig. Og måske er der noget om det, for man bliver tilsyneladende mere tilfreds med livet, når man omgås andre, som er glade for deres tilværelse, og indgår i gode fællesskaber med andre mennesker.
»Livstilfredshed smitter. Man bliver tilfreds med livet af at omgås andre, som har det godt. I gode fællesskaber er livstilfredsheden selvforstærkende og desuden med til at binde fællesskabet sammen,« siger Søren Harnow Klausen.
Jan Brødslev Olsen gør opmærksom på, at studier viser, at mennesker i par generelt ser ud til at være mere tilfredse med livet. De samme studier peger dog også på, at mennesker som vælger at danne par, i udgangspunktet er mere tilfredse med livet.
»Det er hovedet på sømmet i forhold til studier af denne art, for de siger ikke noget konkret om den bagvedliggende årsag. De viser os blot, at der er en sammenhæng. Det er således vanskeligt at afgøre, om mennesker har et tæt socialt netværk, fordi de har en højere livstilfredshed. Det kan jo også være, at de har en højere livstilfredshed, fordi de har et tæt socialt netværk,« forklarer Jan Brødslev Olsen.
Værdien i at hjælpe hinanden
Der foreligger videnskabelig dokumentation for, at vi bliver mere tilfredse med vores liv, når vi bruger tid på at hjælpe andre. Især når vi engagerer os i socialt arbejde.
»Det fremmer livstilfredsheden at udrette noget, og kunne mærke, at man gør det. Socialt arbejde giver en mere direkte oplevelse af at udrette noget og gøre noget for nogen, end f.eks. almindeligt lønarbejde gør,« siger Søren Harnow Klausen.
Et eksempel på socialt arbejde finder vi i det danske foreningsliv. I Gødvad GIF i Silkeborg er man netop blevet kåret som Danmarksmester i Foreningsudvikling 2017 af DGI, på baggrund af det store lokale engagement i foreningen. Gødvad GIF har modtaget denne pris, fordi de via det lokale arbejde har fordoblet antallet af frivillige – især en stor del unge. Endvidere har de styrket samarbejdet med skolen og integrationssamarbejdet med kommunen.
Det engagement, som en forening som Gødvad GIF udviser, fortjener i høj grad anerkendelse, mener man i Spar Nord, der igennem mange år har været engageret i de små lokalsamfund. Hos banken har man et ønske om at være tæt på sine kunder, derfor sætter man fokus på initiativer, der har betydning for det lokale fællesskab og sammenhold – og for den enkelte dansker.
»Værdien af foreningsarbejde betaler sig, når man oplever glæden hos alle de store og små, der hver uge mødes omkring fælles interesser. Det er vigtigt, at der er ildsjæle, der vil være med til at løfte og bruge lidt ekstra tid og energi. Vi er stolte over den pris, vi lige har vundet, for det er bestemt med til at sætte fokus på betydningen af sports- og foreningsarbejde og vise den værdi, det har for børn, unge og voksne – og ikke mindst lokalsamfundet«, siger gymnastikformand i Gødvad GIF, Søren Nielsen.
