Annonce
Annonce

Et sundt psykisk arbejdsmiljø er god business

PR-foto: Chefkonsulent hos Lederne, Signe Tønnesen Bergmann og Administrerende direktør i Hartmanns, Anne-Mette Ravn Fold sammen
Læs mere

For den moderne leder er stresshåndtering og forebyggelse et lige så vigtigt strategisk fokuspunkt som øvrig forretningsudvikling, peger flere eksperter på. Et sundt psykisk arbejdsmiljø minimerer sygemeldingerne, og er dermed ganske enkelt god business. 

Af Katrine Krebs

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

De sidste fem år er antallet af psykisk belastede lønmodtagere steget med 17 procent, og eksperter på området påpeger, at arbejdsmarkedets kompleksitet formentlig kun forstærker tendensen. Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne har 70 procent ledere haft samtaler om stress med en medarbejder inden for det sidste år.

”Stress er en udfordring på de danske arbejdspladser, og det er en udvikling, der fortsætter, fordi vores arbejdsliv er blevet så grænseløst. Det er ikke nok at håndtere stress, det vigtigst er at forebygge stress,” fastslår chefkonsulent hos Lederne, Signe Tønnesen Bergmann og understreger sin pointe:

”Det bliver en af fremtidens vigtige ledelsesopgaver på linje med kompetenceudvikling, kvalitetssikring og produktionsudvikling, fordi medarbejdere i trivsel skaber mere værdi”.

Performance kræver forebyggelse
98 procent af de adspurgte ledere i Ledernes seneste undersøgelse om stress mener, de har et ansvar for, at medarbejderne ikke får stress. Samtidig mener lederne, at både medarbejdere, ledere og virksomhed bør tage et større ansvar for udfordringen.

”Enhver virksomhed, der vil optimere, må forebygge. Hvis maskinerne først bryder ned, producerer de ikke noget, ligesom stressede medarbejdere ikke performer – heller ikke op til en eventuel sygemelding. Derfor er prioritering af psykisk arbejdsmiljø så vigtig en ledelsesopgave,” mener Signe Tønnesen Bergmann og fortsætter:

”De fleste har forstået vigtigheden af forebyggelse, og flere og flere arbejder med, hvordan de kan omsætte det i praksis. . Området er komplekst, på den måde, at der ikke findes ét svar, og der ikke er én vej til målet. Det vigtigste er at være proaktiv og have fokus på dialog i dagligdagen”.

Aldrig et individuelt problem
Arbejdstilsynet har autoriseret 12 konsulentvirksomheder til at hjælpe virksomheder med psykosocialt arbejdsmiljø i tilfælde af påbud. En af dem er konsulenthuset Hartmanns, hvor der allerede i en lang årrække har været fokus på området. Samtidig ligger konsulenthuset selv blandt de bedst kårede arbejdspladser i Europa.

”Rådgivning og redskaber til stresshåndtering og andre områder vedrørende psykisk arbejdsmiljø er i tiltagende grad blevet efterspurgt, fordi det er et stigende problem,” fortæller administrerende direktør i Hartmanns, Anne-Mette Ravn.

Konsulenthuset starter først med at foretage både kvantitative og kvalitative analyser af udfordringernes omfang og årsag, inden der bliver udarbejdet et forslag til løsninger. Her er der altid fokus på flere niveauer.

”Når vi lægger en plan for forebyggelse eller håndtering af stress, er det altid for både ledelse, gruppe og individ. Hver organisations udfordringer er individuelle, men stress er aldrig kun et individproblem. Meget forenklet sagt er kerneudfordringen for de fleste virksomheder at rykke sig fra en Mig-kultur til en Vi-kultur,” forklarer Anne-Mette Ravn.


Lederne mener, at stress er et fælles ansvar, men de kan ikke læse tanker. Derfor er dialogen mellem leder og medarbejdere altafgørende, ligesom virksomhedens kultur i høj grad spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø.

 

Stress er en kompleks størrelse
Konsulenthuset afslutter altid deres samarbejder med en eftermåling, for at kunne dokumentere effekter og resultater. Samtidig minder direktøren om, at det kræver en vedvarende indsats at sikre et sundt arbejdsmiljø og undgå stress.

”Fokus har rykket sig fra fysisk arbejdsmiljø til psykisk, fordi vi lever i en præstationskultur, altid i hastlig udvikling og uden konstanter i livet. Det har påvirker vores generelle trivsel. Fordi så mange facetter spiller ind, er stress også blevet et paraplybegreb for mange forskellige udfordringer,” siger Anne-Mette Ravn.

Selv om stress ikke kan blive sat på formel og løsningerne dermed heller ikke, har Hartmanns alligevel den samme anbefaling som Lederne.

”Det vigtigste er at skabe et reelt rum for ægte og ærlig dialog i dagligdagen, hvor det er ufarligt for medarbejderne at gå til deres ledere eller kolleger med udfordringer. Som med meget andet, der lyder enkelt, er ofte noget af det sværeste. Faktum er bare, at jo mere sårbarhed, der er plads til at vise i en organisation, jo stærkere står den”.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her