Annonce
Annonce

Erhvervslivet tørster efter kyndige IT-medarbejdere

Foto: Global Knowledge Fold sammen
Læs mere

Regeringen har meddelt, at vi kommer til at mangle 19000 IT-specialister i 2030. Dansk erhvervsliv kan ikke ignorere dette fremtidsproblem af hensyn til konkurrence-evnen. Efteruddannelse, kvinder og børn er løsningen. 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

Af Kasper Nesager

Danske virksomheders konkurrenceevne beror på IT-kompetencer. Nogle virksomheder får det svært, fordi de skal konkurrere med helt andre typer af virksomheder, end de tidligere har gjort - for der kommer nye spillere ind på markedet.

»Man har hele tiden troet, at man var en god frugtleverandør, men så kommer der en app til at levere frugt, og så skal man til at konkurrere på en helt anden måde.«

Ordene stammer fra Christian Hannibal, der vurderer, at det er svært for danske virksomheder at få et IT-kompetenceniveau, hvor medarbejderne kan det, de skal. Faglederen fra Dansk Industris digitale taskforce trækker også vognmænd og bryggerier ind som eksempler, der tidligere har været meget manuelle fag, men som nu skal til at lægge et digitalt lag ind i deres forretning. Videreuddannelse er vejen frem.

»Det kan være enklere at efteruddanne det personale, man har end at ansætte nye medarbejdere, men der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget en medarbejder kan efteruddannes. Du får nok næppe en tømrer til at blive fuldblodsprogrammør – det vil i hvert fald tage lang tid.«

Morten Haaber ser danske virksomheder have et højt IT-niveau, og det kan der bygges videre på. Han er Managing Director i den danske afdeling af verdens største privatejede IT-kursusvirksomhed, og han er enig i behovet for videreuddannelse af personalet inden for IT. Morten Haaber oplever, at virksomhederne tager IT-udfordringen alvorligt:

»Jeg ser en stigende interesse for kurser i programmering, cloud computing, machine learning, Business Intelligence samt cyber security. Specielt it-sikkerhedskurserne er særligt efterspurgte som følge af det stigende trusselsniveau, der blandt andet er kommet til udtryk ved hackerangrebet på Mærsk i sommer.«

Det skønnes, at Mærsk tabte mellem 1,3 og 1,9 milliarder kroner som følge af hackerangrebet.

Flere kvinder, børn og udlændinge
Skal manglen på IT-specialister elimineres, skal folkeskolen involveres, mener Dansk Industri. Her skal IT og programmering fylde meget mere i folkeskolen, så børnene lærer at skabe noget med teknologien, frem for blot at bruge den. Folkeskoleelever kan ikke løfte udfordringen alene, erkender Christian Hannibal. Man skal også få flere kvinder til at uddanne sig inden for it. Endelig skal det også være mere attraktivt for udenlandske IT-specialister at bosætte sig i Danmark. Han suppleres af Morten Haaber:

»De folk, som vi har brug for til at sikre vores konkurrenceevne, er ikke kun billige udviklere i Østeuropa, men innovative danske medarbejdere, der forstår at udnytte de digitale muligheder i konkurrencen – bare se på MobilePay fra Danske Bank. På den lange bane er det derfor afgørende for vores konkurrenceevne, at vi får flere unge mennesker til at interessere sig for IT.«

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her