Annonce
Annonce

Ekspert: Vi udstyrer ting med menneskelige egenskaber

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

En ny bevægelse har de seneste år gjort alt fra biler og bygninger til kaffemaskiner og skibe intelligente og koblet hverdagsobjekter på internettet. Perspektiverne i Internet of Things er kæmpestore, mener IBM, som med Watson IoT hjælper virksomheder til at blive klogere på egen data.

Af Simone Okkels

Sponseret af IBM

I bygninger over hele verden opsamler sensorer data om temperaturer, klima, støj. Data flyder gennem netværk og gør det muligt at opsamle det i skyen, analysere det og bruge den nye indsigt til at gøre bygningerne mere personaliserede, intuitive og brugervenlige.

Sensorerne får liv af af IBM, som med deres Watson IoT-platform gør blandt andet servicegiganten ISS’ bygninger smartere. Hele 25.000 af ISS’ bygninger skal kobles på platformen, som er et eksempel på Internet of Things i kæmpeskala.

Internet of Things, forkortet IoT, er et netværk af fysiske objekter, som får indlejret sensorer, elektronik og software og bliver koblet op på internettet. Det gør det muligt at opsamle dataen, der med den rette analysering rummer værdifuld viden.

“IoT er mere en bevægelse end en ny teknologi. Det er den næste fase i en Big data-verden, hvor vi begynder at orkestrere den fysiske verden omkring os. IoT er ikke et afgrænset teknologiområde. Sammen med blandt andet analytics gør kunstig intelligens det muligt for os proaktivt at kunne lære af den data, vi indsamler, så vi kan drive mere effektive og innovative virksomheder,” fortæller Kim Escherich, Executive Innovation Architect hos IBM.

Kim Escherich, Executive Innovation Architect hos IBM

»Vi er begyndt at kunne udstyre ting med menneskelige egenskaber; de kan tale, lytte og forstå.«


Tingene omkring os bliver mere menneskelige
Watson Internet of Things er et forretningsområde hos IBM, der fokuserer på løsninger som udnytter data fra den fysiske verden og bringer dem ind i digitale løsninger. Området omfatter både platforme som bruges til at understøtte IoT-løsninger, men også avancerede softwareløsninger til analyse og forudsigelse, industriløsninger og udviklingsplatforme - altsammen med fokus at sætte disse data i spil sammen med resten af IBM's cloud og softwareportefølje.

“Vi er begyndt at kunne udstyre ting med menneskelige egenskaber; de kan tale, lytte og forstå. Inden for IoT er der også en masse Big Data og AI, så på den måde er der flydende grænser mellem teknologierne hos IBM. Med IoT kan vi hjælpe virksomheder med at skabe helt nye forretningsmodeller og ny indsigt i de eksisterende. Det handler ikke bare om at få data ud af den fysiske verden, men at skabe noget helt nyt, tænke anderledes og dermed optimere måden, man driver virksomhed på,” fortæller Kim Escherich.

Og det er i disse nye forretningsområder og -muligheder, at IoT kommer til at ændre på måden, vi driver erhverv på.

“Der er to dimensioner. Den ene er, at vi har en masse data, som vi enten ikke udnytter eller ikke kender til, men som vi nu har muligheden for at få fat på og udnytte forretningsmæssigt. Derudover er der et tidsperspektiv. Størstedelen af den IoT-data, vi indsamler, går tabt millisekunder efter, det er skabt. Kører du bil og sensorerne indsamler dataen, er det ubrugeligt efterfølgende,” forklarer Kim Escherich.

Men begynder vi at samle dataen, mens den skabes, kan vi begynde at justere og tilpasse eksempelvis temperatur, indeklima, adfærd eller blive bedre til at styre maskiner i et produktionsflow.
“Og det rigtig interessante er, at vi med predictive analytics kan begynde at forudsige ting. Med hjælp fra IoT og AI-teknikker, kan vi altså lave forudsigelser baseret på erfaringer og det rummer helt gigantiske effektiviseringspotentialer. Så ville vi kunne se, hvor mange timer der er til, at eksempelvis en elevator skal synes og begynde at beregne ud i fremtiden,” siger Kim Escherich.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Robotics og Kunstig Intelligens'. Se alle artikler her