SPONSERET INDHOLD

Ekspert eller nybegynder: Derfor er snetypen så vigtig

Hvis man tror, at sne bare er sne, så kan man godt tro om igen. Sne er en videnskab, og derfor har vi talt med en af Norges største eksperter i snepræparering omkring, hvordan man laver den perfekte skipiste.

Slalom eller styrtløb? Den perfekte piste er et spørgsmål om snetype, årstid og varmegrader. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

”Sneen er altafgørende for oplevelsen af at stå på ski. Der er mange forskellige typer sne, og ikke alle passer til skiløb. Men det er jo der, vi kommer ind i billedet,” siger jan Linstad, der er driftschef i skiområdet Trysil, og har ansvaret for al snepræparering i området.

Men når vi på skiferien kommer ud på den frisk-præparerede skipiste om morgenen, er det de færreste af os, der tænker over, hvor meget arbejde, der i virkeligheden indgår i at gøre vores skioplevelse så god som overhovedet muligt.

Sne som videnskab
”Når man står på ski, vil man gerne have forskellige typer sne, alt efter hvilken form for skiløb, man dyrker. Noget egner sig bedst til naturlig sne, mens kunstsne er at foretrække andre steder,” siger Jan Linstad.

Kigger man på kunstsne, er det ifølge Jan Linstad mest ideelt til f.eks. slalomløb. Det slider hårdere på sneen, og derfor er den stærkere kunstsne bedre egnet til denne slags skiløb. Mange kender sikkert oplevelsen af, at der bliver kørt hul i snedækket forskellige steder på pisterne, men dette sker sjældnere med kunstsne.

Få den perfekte skiferie lige her

”Kunstsne laves ved at man skyder vand og luft ud af en vandkanon, lige op i den iskolde luft. Derved fryser den hurtigt til is og bliver til snekrystaller. Det går langt hurtigere end ved natursne, og derfor er sneen mere hårdfør,” siger Jan Linstad.

Pistepræpareringen står på i ti timer hver eneste dag, så længe sæsonen varer. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Samtidig fortæller han, at man ved kunstsne kan målrette nøjagtigt, hvor man skal bruge den på pisterne. Men natursneen, der falder overalt på fjeldet, skal samles sammen og spredes det udover de pister, hvor skal bruges. Derfor vil man skiløber ofte opdage, at forskellige pister på fjeldet har forskellige typer underlag.

”Vi samler natursneen sammen og breder det ud over pisterne, der typisk vil være bedst egnede til almindeligt styrtløb. Det er ikke så hårdt for sneen, da man slider mindre på den end ved slalom,” fortæller Jan Linstad.

Det vigtige forarbejde
Har man været på skiferie før, så kender man sikkert følelsen af at komme ud på den nypræparerede piste om morgen, hvor sneen er rillet og ubrugt. Og man kender følelsen, når man kører på den friske piste, og mærker sneen skure helt rigtigt under skiene.

”Rillerne i sneen giver mere styring, når man står på ski, og gør det nemmere. Vi laver dem ved at samle sneen sammen de rigtige steder, og så bliver den tromlet flad og rillet. Det er en lang proces, og det skal gøres fuldstændigt rigtigt, for at give det bedste skiløb,” fortæller Jan Linstad.

Men sjældent tænker vi over, hvor meget arbejde er går forud, før vi kan tage pisterne i brug om morgenen. For Jan Linstad starter arbejdet, når vi andre sætter os foran pejsen eller indtager baren til afterski.

Og for folkene bag rattet i maskinerne, er det vigtigt med et indgående kendskab til, hvad der skaber den bedste skioplevelse for turisterne. Det gode skiløb starter ved den rigtige præparering, der skal foretages hver eneste dag i den lange skisæson.

Alt om ferie i Norge - læs her

”Vi starter præpareringsmaskiner op om aftenen, og så arbejder vi i tolv timer. Hver dag. Trysil er et stort område, så det tager sin tid. Vi har ti maskiner, der i alt arbejder 120 timer hver dag,” siger Jan Linstad.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.