Astrid Lindgren er om nogen en mester til at berette om de store emner i tilværelsen - i børnehøjde. De klassiske filmatiseringer af hendes berømte fortællinger er efterhånden en fast bestanddel af børneopdragelsen i Danmark, nøjagtig som hendes bøger. Emil fra Lønneberg og hans skøre påfund får nutidens børn til at sprutte af grin og den dødelige alvor, som ligger gemt i Brødrene Løvehjerte er lige så aktuel for børn i dag, som den var det i 1973, da den storsælgende svenske børnebog udkom for første gang.
På den igen i brændeskuret
Skarnsungen Emil fra Lønneberg går ikke af vejen for at hejse sin lillesøster op i flagstangen, så hun bedre kan se ud over Katholt. Han stikker også hovedet ned i den fine suppeterrin, så den må smadres i mange stykker med en stor hammer for at komme af. Bag den kostelige humor ligger en dybere fortælling om lyst og pligt, emner som er af stor vigtighed i børns opdragelse og udvikling i tilværelsen, fortæller psykolog Natasha Aarup, som har mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familierådgivning:
”Lyst og pligt kommer ofte til udtryk i fortællinger, der omhandler relationer mellem mennesker og almindelige hverdagskonfliktsituationer. Det kan være situationer, hvor forskellige interessekonflikter mellem forældre og børn, eller børn og børn imellem, kommer på spil og bliver vist på forskellige måder,” siger Natasha Aarup.
Se Astrid Lindgrens populære serier her – Prøv 14 dage gratis
Alle kender konsekvensen af Emil fra Lønnebergs spilopper, han ender i brændeskuret og snitter træmænd i en uendelighed til ingen verdens nytte. En konfliktløsningsmodel, som næppe ville gå i moderne børneopdragelse, men ikke desto mindre Astrid Lindgrens spidsfindige og humoristiske bud på, hvad der sker, hvis man ikke gør, som man får besked på.
”Der er mange gode og kreative måder at præsentere en klassisk situation med konflikten mellem lysten og pligten, og løsningsstrategier til den i et kvalitetsprogram for børn,” siger Natasha Aarup og uddyber: ”Generelt vil jeg sige, at et godt program er et program, hvor barnet kan lære noget nyt; kan få stimuleret sin kreativitet, sin nysgerrighed, kan få anledning til at tænke nyt, udvide sin almen viden. Der er også programmer, der stimulerer barnet til at tænke over relationer mellem mennesker”.
Livet efter døden i Nanggijala
I Brødrene Løvehjerte berører Astrid Lindgren et svært tilgængeligt tema som døden på både en eventyrlig og usentimental måde. For både Jonathan og Tvebak tager afsked med denne verden, men bliver senere forenet i Nangijala og dernæst i Nangilima.
Se Astrid Lindgrens populære serier her – Prøv 14 dage gratis
En af årsagerne til, at Astrid Lindgrens bøger og filmatiseringer af dem har næsten ikonisk status, kan skyldes hendes evne til at beskrive vigtige eksistentielle emner som eksempelvis døden på en måde, så det bliver vedkommende for børn. Natasha Aarup peger på, at alvorlige emner er vigtige at skildre i børnehøjde.
”Døden er et meget relevant emne at tage op i forbindelse med fortællinger for børn, så det bliver afmystificeret. Ofte vil mindre børn i en alder, hvor de er begyndt at forstå at døden betyder, at man ikke er der længere, give udtryk for at være bange eller ked af det, når emnet handler om døden.”
Det er essentielt at give plads til barnets følelser og bruge den fælles oplevelse til at tale om det, som barnet oplever.
"Det er helt almindeligt, at barnet kan føle sig bange eller ked af det, og det er vigtigt, at man som forældre giver udtryk for forståelse og anerkendelse, hvis disse følelser dukker op. Det er en god ide at tale med barnet bagefter og høre, hvordan barnet tænker og forstår et emne som døden,” siger Natasha Aarup.
