I forbindelse med en entrepriseaftale, hvor reglerne i AB 18 er vedtaget, kan bygherren give entreprenøren anvisninger om, hvordan arbejdet skal udføres. Bygherren har også mulighed for at forlange ændringer i det arbejde, som entreprenøren skal udføre ifølge aftalen, når ændringerne har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser.
I konkrete situationer kan det være vanskeligt at afgøre, om bygherren har givet en anvisning for arbejdets udførelse eller foretaget en ændring i arbejdet. For hvad er forskellen, og hvor går grænsen?
Et eksempel: En entreprenør skal trække nogle kabler i en bygning. Der står i tidsplanen og i projektet, at entreprenøren skal trække kablerne under nogle rør i loftet. Entreprenøren ser, at rørene ikke er installeret endnu og spørger bygherren, om kablerne skal trækkes anderledes. Bygherren svarer, at entreprenøren skal gå i gang med at trække kablerne, selvom rørene ikke er installeret, så kablerne i stedet bliver trukket over rørene.
Har bygherren herved givet en anvisning for arbejdets udførelse eller foretaget en ændring i arbejdet? Formentlig er der tale om en anvisning af, hvordan det allerede aftalte arbejde skal udføres, men – afhængigt af omstændighederne i øvrigt – kan der være tale om en ændring. Derfor er det nyttigt at vide lidt mere om forskellen på bygherrens anvisninger og ændringer samt om parternes håndtering af tvivlstilfælde.
Forskellen på anvisninger og ændringer
En bygherres anvisning om arbejdets udførelse indeholder ikke en ændring af arbejdet. En anvisning er i stedet en nærmere bygherreinstruks for, hvordan det allerede aftalte arbejde skal udføres af entreprenøren. Hvis entreprenøren finder, at udførelse ifølge bygherrens anvisning vil stride mod fagmæssige normer, bygningsreglementet eller lovgivning, skal entreprenøren gøre indsigelse. Fastholder bygherren på trods heraf sin anvisning, kan han ikke rette krav mod entreprenøren for svigt, som skyldes anvisningen.
Bygherrens ændring i arbejdet indebærer, at det aftalte arbejdes karakter, kvalitet, art, omfang eller udførelse ændres. Nogle eksempler er, at bygherren ændrer en bygnings udformning eller ændrer materialevalget. Når bygherren beder entreprenøren om at foretage en ændring i arbejdet, skal entreprenøren som udgangspunkt gøre det, uanset om ændringen indebærer en forøgelse eller en indskrænkning af arbejdets omfang. Indebærer ændringen en forøgelse af arbejdet, vil entreprenøren som regel have krav på merbetaling og eventuelt tidsfristforlængelse.
»I konkrete situationer kan det være vanskeligt at afgøre, om bygherren har givet en anvisning for arbejdets udførelse eller foretaget en ændring i arbejdet. For hvad er forskellen, og hvor går grænsen? «
Hvad gælder i tvivlstilfælde?
Entreprenøren skal snarest muligt underrette bygherren, hvis entreprenøren mener, at bygherrens anvisninger om arbejdets udførelse indebærer en ændring af arbejdet. Hvis entreprenøren ikke underretter bygherren, risikerer entreprenøren at fortabe krav om tilpasning af entrepriseaftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen i arbejdet.
Entreprenøren har ret til at få oplyst, om bygherren anser et bestemt forhold for at være en ændring i arbejdet, der medfører krav om forandring i aftalen. Entreprenøren er som udgangspunkt ikke forpligtet til at igangsætte arbejdet, før bygherren har svaret.
Hvis bygherren anerkender, at arbejdet indebærer en ændring, skal entreprenøren udføre arbejdet, selvom parterne endnu ikke er nået til enighed om en eventuel merbetaling. Hvis bygherren derimod afviser, at arbejdet indebærer en ændring, der udløser merbetaling, kan entreprenøren som udgangspunkt afvise at udføre arbejdet. Det vil i så fald dog være entreprenøren, der bærer risikoen for, at arbejdet udgør en ændring.
Er der uenighed mellem parterne om, hvorvidt der foreligger en ændring, kan spørgsmålet blandt andet afgøres ved brug af en såkaldt hurtig afgørelse, der er en ny tvistløsningsmulighed under AB 18. På den måde afklares spørgsmålet, og entreprisen kan fortsætte.
