Annonce
Annonce

Effektivisering med høj kvalitet

Robotstøvsugere er en gennemtestet og højtudviklet teknologi, der på samme tid skåner medarbejdere, frigør tid til kernevelfærd og sikrer kontinuerlig støvsugning.

Topbillede
Foto af iRobot
Læs mere
Fold sammen

Af Martin Poul Pedersen

Automatiske støvsugere vinder i stigende grad frem – både i private hjem og på institutioner og virksomheder, hvor teknologien giver mulighed for at spare både tid og penge. Det gælder ikke mindst i forhold til de nyeste modeller, der har løst mange af de børnesygdomme – for eksempel problemer med at komme ind i hjørnerne – som robotstøvsugeren har lidt under tidligere. Det fortæller Jacob Løgstrup Schjødt, der er Product Manager i virksomheden Witt, der blandt andet markedsfører støvsugere af mærket iRobot. Han peger samtidigt på, at kvaliteten af støvsugningen er steget markant i takt med udviklingen af teknologien.

”Det er selvfølgelig ikke altid sikkert, at robotten vil kunne måle sig med den erfarne støvsugersvinger, men fordelen er, at robotten er lige grundig hver gang, og den støvsuger altid hele gulvet,” siger han. Og det synspunkt bakkes op i Skanderborg Kommune, hvor man har valgt at indføre robotstøvsugere i kommunens nye administrationsbygning.

Velegnet indretning
”Vi har ansat 37 robotter, der alle sammen hedder Robert, og de fungerer bare godt,” siger projektchef i Skanderborg Kommune Knud Sørensen. Han forklarer, at baggrunden var valget af aktivitetsbaseret indretning i kommunens nye domicil, hvor medarbejderne som udgangspunkt ikke har faste skriveborde. ”Det medfører også, at der er nogle store gulvflader, og det egner sig godt til automatisering,” siger Knud Sørensen og peger samtidigt på, at det var en mulighed for at afprøve teknologien og samtidigt effektivisere et område, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere.

Beregner selv ruten
Samtidigt understreger han, at der både er tale om en effektivisering og en forbedring.
”De tygger sig gennem gulvene hver eneste nat i stedet for en eller to gange om ugen. Samtidigt er de billige i drift og nemme at anvende – de beregner endda selv, rummets størrelse via intelligent navigationsteknologi, og finder selv ud af, hvor langt de kan køre før de skal tilbage og lade op,” siger Knud Sørensen.