Annonce
Annonce

Det vil forme 2017

Hvilke teknologier, processer og nybrud inden for it vil præge det globale erhvervsliv næste år? Det spørgsmål har CSC endnu engang stillet sig selv og svaret på i form af en top 6-liste over de væsentligste tendenser.

Arkivfoto Scanpix Fold sammen
Læs mere

Herunder følger et resumé. Listen kan læses i sin fulde længe på csc.com/2017

1. Transformation til det 21. århundrede
Virksomheder vil blive nødt til at gentænke forretningsmodeller og -processer for at sikre større agilitet. Forandringerne vil påvirke organisationsstrukturer, ledelseskulturer, talentudvikling, samarbejdsformer og økosystemer for partnerskaber.

2. De intelligente ­maskiners fremmarch
Computere vil kunne foretage endnu større og mere komplekse beregninger, bl.a. ift. korrelationer og kausalitet. Dermed bliver de  endnu bedre til at udregne mulige udfald, og de vil derfor indgå i data-økosystemer, der vil spille en større og større rolle i mange organisationer.

3. Modning af IoT og det industrielle internet
The Internet of Things og en eksponentielt stigende strøm af data til og fra forretningens frontlinje vil være med til at skabe et boom i produktiviteten. Det vil være på niveau med det, man så i 90’erne, da desktop-computeren gjorde sit indtog på kontorerne.

4. Sinosfæren som innovationsleder
Den fortsatte vækst i Sinosfæren (de østasiatiske lande med Kina i centrum) vil booste fremvæksten af the Digital Silk Road. Denne pendant til Silicon Valley vil efterhånden begynde at kunne konkurrere med det californiske forbillede som innovationscenter.

5. Stadig større brug samt forenkling af cloud
Mange vil implementere en 80/20-plan for cloud frem mod 2020. En sådan indebærer, at 80 % af virksomhedens cloud-data vil ligge i public clouds. Resten vil ligge i specialiserede og tilpassede public cloud-løsninger, der gør det lettere at leve op til lov- og sikkerhedskrav.

6. Næste bølge af digitale interfaces: Virtual og Augmented Reality
Efter at have fokuseret på mobilen bliver næste skridt for mange virksomheder Virtual og Augmented Reality. Teknologierne vil åbne nye muligheder for virksomheders servicefunktioner ved at give kunder og medarbejdere nye måder at interagere på.