SPONSERET INDHOLD

Derfor er havet godt for dig

I årtusinder er mennesket blevet draget mod havet i en søgen efter fysisk og psykisk velvære. Havvand spiller en central rolle i de fleste religioner og bliver ofte fremhævet for sine magiske kræfter. Og der er faktisk noget om snakken.

Arkivfoto Scanpix Fold sammen
Læs mere

”Havet rummer noget ekstremt afslappende og vildt eventyrligt i samme pakke. Den ene dag glemmer du dig selv i en god bog med lyden og duften af havvand som baggrundstæppe, den næste er du en del af naturen med udsigt til levende vulkaner flyvefisk, hvaler og høj sø.”

Havet har gennem årene fået en stadig mere central plads i advokat Hanne Sehesteds tilværelse – ikke mindst som kilde til restitution. Hun og hendes familie bor med kig til Lillebæltsbroen, har bygget en bjælkehytte ved vandet i Grønland og været på flere end 25 krydstogtsrejser gennem årene. Men det er bestemt hverken overtro eller religion, der drager familien Sehested mod vandet.

”Jeg gør mig ingen forestillinger om, at havet har magiske kræfter som sådan. Det handler for os selvfølgelig om at være tættere på og kunne mærke naturen – også når vi rejser. Og så er det bare praktisk kun at skulle pakke ud én gang, selvom du besøger mange forskellige destinationer på din ferie,” smiler Hanne Sehested.

Overtro og virkelighed
Ungdommens kilde. Vandhealing. Det helbredende Døde Hav. Aristoteles og Johannes Døberen.

Historierne om vand og havets nærmest overnaturlige kræfter er mange. Fra et spirituelt og religiøst perspektiv er stort set hele klodens befolkning enige om, at der er noget ganske særligt ved netop dette element. Men også langt tilbage i videnskaben er havet blevet brugt i behandlingen af patienter. Og mennesker er blevet badet, skyllet, sejlet og kastet i havet i forsøget på at kurere dem for alskens dårligdomme. Eller sendt på kurophold.

Giv dig hen til havet og dets vidunderlige natur og helbredende egenskaber. Få inspiration her

”I Danmark kan du tage vores sanatorier som eksempel. De blev altid placeret tæt ved havet; i Vejle, ved Kolding Fjord og i Vordingborg. Det var en fast medicinsk overbevisning, at menneskets eget modstandskraft og evne til at bekæmpe tuberkulose blev øget, når man kom væk fra den lumre stue og ud i ren natur, tæt på havet med dets livgivende ro,” fortæller Jørgen Serup, professor og overlæger i dermatologi ved Bispebjerg Hospital.

Hans forskningsområder ligger primært inden for kategorien af hudsygdomme, og herfra er også havets medicinske betydning blevet praktiseret ikke mindst i kraft af saltvandsbades gode egenskaber for kroppen, såkaldt balneoterapi.

Vand og luft
I nutiden er der noget længere mellem de medicinske anbefalinger, hvor havet er inkluderet i behandlingen. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er sundt for dig.

”Både mentalt og kropsligt bliver du påvirket positivt af at opholde dig ved eller på havet. Vandets refleksion af solen forøger dannelsen af D-vitamin i huden. Havluften er typisk meget renere end luften på land og de ydre negative påvirkninger som støj og dieselpartikler i lungerne er fraværende,” forklarer Jørgen Serup og fortsætter:

”Mentalt er der for mig, selvom jeg naturligvis ikke er psykiater, slet ingen tvivl om, at havet er godt. Havet giver os en mulighed for at finde tilbage til naturens orden og enkelthed. Vi kan genkende os selv i havet og derfor finde tryghed. Det har et roligt liv, hvor mange af os har et uroligt liv.”

Og i både psykiatrien, psykologien og i mange af de alternative behandlingsformer indgår havet da også stadig den dag i dag som et væsentligt element i et mennesket rejse mod bedring.

Den slags gør Hanne Sehested sig ikke mange overvejelser omkring. Alligevel fravælger hun og hendes mand konsekvent de ekstremt store krydstogtskibe med flydende kasinoer og liveshows døgnet rundt. For dem handler det netop om at komme væk fra larmen og tættere på naturen.

”Du står altid og drømmer dig til, hvad der mon befinder sig på den anden side af horisonten, når du kigger ud over havet. Vi har fundet en rejseform, hvor vi hele tiden får et nyt svar på netop det spørgsmål, og det finder vi dybt fascinerende,” slutter Hanne Sehested.

Giv dig hen til havet og dets vidunderlige natur og helbredende egenskaber. Klik her.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.