SPONSERET INDHOLD

Den perfekte skiferie, se hvornår du skal afsted

Hvornår på året får du den perfekte skitur til Sverige? Det afhænger af dit temperament og hvor mange andre mennesker, du vil dele pisterne med. Få overblikket over, hvornår det er bedst for dig at tage afsted.

Foto: Magnus Dovallius, Stöten i Sälen Fold sammen
Læs mere

Drømmer du også om skiferie i det svenske med sne på pisterne, hyggelige røde træhuse og masser af vinterstemning? Så er du ikke den eneste, for danskerne – både nybegyndere og øvede – strømmer hver vinter til Sverige for at stå på ski og nyde de professionelle svenske skisportssteder, den lave kronekurs og den storslåede natur.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvornår på året du tager afsted. For selvom du visse steder i Sverige kan finde skistøvlerne frem og drøne ned ad pisterne allerede fra midt i oktober og helt frem til juni, er der forskel på, hvad de enkelte måneder har at tilbyde.

Foto: Orsa Grönklitt Fold sammen
Læs mere

Hvornår, du skal tage afsted, afhænger i høj grad af dit temperament, og hvad du søger som skiløber. Det fortæller Kenneth Bøggild, skiekspert og administrationschef i Danmarks Skiforbund:

Klik her og få inspiration til din næste skiferie i Sverige

»Det er selvfølgelig optimalt at tage afsted, når der er sne,« griner han og henviser til, at man nogle steder kan starte sæsonen ekstra tidligt på grund af sne gemt fra tidligere år og med snekanoner.

For selvom skisæsonen nogle steder starter allerede i oktober, venter Kenneth Bøggild selv til januar med sine første ture til Sverige.

»Der er sne mange steder allerede i december, men det afhænger meget af, hvor i landet, man er. Oppe nordpå er det ret sikkert med sne allerede i december. Selv elsker jeg at tage afsted et par uger inde i januar og i starten af februar. Her er der meget natursne, og der er ikke så mange folk på pisterne som senere på sæsonen,« forklarer Kenneth Bøggild, der ofte nyder skiferien i Sverige med sin datter.

Favoritsæsonerne: Er du til festlig nytårsski, eller skal familien forkæles hen over julen?

Ekstra godt i 15 frostgrader
I januar er der koldt, og det bliver tidligt mørkt. Men det har sin charme, mener Kenneth Bøggild:

»Den natursne, du kører på her, er helt fantastisk. Og så smager kakaoen og kaffen bare ekstra godt, når det er koldt udenfor, og det bider i kinderne.«

En ekstra fordel er i øvrigt også, at der ikke er så megen trafik på vejen, så det er nemt at komme frem, fremhæver han. I februar er der flere mennesker på pisterne, hvor forholdene efter manges smag er ideelle. Det giver liv og glade dage.

Foto: Orsa Grönklitt Fold sammen
Læs mere

»Her er der lysere og ofte lidt varmere, og det er der mange, der godt kan lide. Især omkring vinterferien vrimler det med mennesker,« siger Kenneth Bøggild.

Læs mere om fordelene ved at stå på ski i påsken

I marts er skiløbet også ganske attraktivt, selvom man også her møder mange andre på pisterne. Og skiløb senere på sæsonen er meget overset, mener Kenneth Bøggild:

»Efter påske er ofte et af de fedeste tidspunkter at stå på ski. Det er et meget overset marked, men du har det hele for dig selv, vejret er godt, og det hele er så dejligt nede i gear. Og sneen er faktisk ikke så tung på det her tidspunkt.«

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.