Annonce
Annonce

Data ud af det blå

Foto: IT-Branchen Fold sammen
Læs mere

Uanset om man går en tur i parken for at få lidt frisk luft, eller om man er trukket i de blå overalls for at tage på genbrugsstationen med sit affald, er man i al stilhed omringet af fremtidens digitale løsninger.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her

Af IT-Branchen

Nåede man i sensommeren forbi den lokale Rådhuspark, ville man nok ikke tænke på den digitale verden, når man satte sig på en af bænkene for at få de sidste duftindtryk af parkens mange blomster.

Men alt fra parkens træbænke og skraldespande til dufthaven og grønne græsplæner er lavet om til digitale elementer, så de kan overføres til et program, der hjælper kommunen med at optimere vedligeholdelse af deres grønne områder.

»Alle elementer og områder i parken har fået et nummer og et navn, så man på et digitalt kort kan se, hvor tingene er placeret henne i parken. De data kan man så bruge til at lave ret præcise forecasts og plejeplaner for sine grønne områder,« udtaler Peter Wismer, adm. direktør i Brugerdata A/S, der er specialister i GIS-baserede økonomistyrings-løsninger, der bl.a. bruges i flere danske kommuner.

Den digitaliserede park
Når alle parkens elementer er digitaliserede, kan man planlægge, hvor tit græsset skal slås med en bestemt maskine, hvornår der skal hentes skrald, og hvordan de enkelte hække og bed skal vedligeholdes gennem hele året.

Dermed kan man ikke bare lave detaljerede gartner- og gødningsplaner med klare ugeopgaver for den enkelte medarbejder. Man kan også forudse, hvad det betyder for omkostningerne, plejen og maskinerne, hvis man f.eks. udskifter roser med tulipaner eller fjerner nogle af buskbomhækkene i Rådhusparken.

Da alle opgaver er præcist beskrevet i systemet, kan man også hurtigt beregne, hvad det f.eks. vil koste at outsource træfældning eller græsslåning. På den måde er digitaliseringen af de grønne områder også med til at forbedre og effektivisere indkøbsprocessen for kommunen. Kommunerne er dog ikke de eneste, der kan bruge økonomistyring baseret på GIS til at optimere deres forretning.

»Lige nu ser vi flere og flere boligforeninger være interesseret i løsningen, da de over tid er vokset og dermed har fået større grønne områder, der skal plejes. Men også anlægsgartnere og landmænd er oplagte kunder til de her løsninger,« siger Peter Wismer.

Så næste gang, du er en tur i skoven med familien eller går en tur gennem parken med kæresten, kan du næsten være sikker på, at hvert eneste element du passerer, findes digitalt og bruges til – billigst muligt - at sikre jer en bedre oplevelse i naturen.

Genbrugsstationer version 2.0
Det er en kold november morgen på en genbrugsstation i Danmark, og man kan stadig se rester af den første nattefrost på de blå affaldscontainere. Pladsen er ryddet og fejet, og medarbejderne er i deres genkendelige arbejdstøj og sikkerhedssko klar til at tage imod de første borgere, der skal af med deres affald. For selvom det er mandag, er der alligevel travlt. Bilerne, som der kan komme 10.000 af i løbet af en måned, kører i en lind strøm ind på pladsen for at komme af med alt fra brugte køleskabe til køkkenlåger.

Kort sagt ligner det en klassisk dag i en analog verden, hvor genbrugsstationen mest af alt handler om fysisk arbejdskraft og masser frisk luft. Eller det skulle man tro.

Intelligente kameraer hjælper genbrugsstationerne
De færreste af bilisterne lægger nemlig mærke til det lille flittige kamera, der registrerer hver eneste nummerplade, der kommer ind på genbrugsstationen. Det er da også ligegyldigt for langt de fleste besøgende. Kommer man kørende i en bil på private nummerplader, er det gratis at komme af med sit affald, og derfor anonymiserer kameraet straks nummerpladen, så ens besøg blot tæller med i den generelle trafiktælling.

Op til 20% af de besøgende på landets genbrugsstationer er dog erhvervskøretøjer, og de skal betale for at komme af med deres affald.

Der går da heller ikke lang tid, før den første varevogn på gule plader drejer ind på genbrugsstationen for at læsse nogle brugte træplader af i containeren for rent træ. Også her tager kameraet billeder af bilen, men da den ser, at der er tale om en erhvervsnummerplade, bliver nummeret automatisk slået op via SKATs systemer, så man kan se, hvilken virksomhed bilen tilhører.

Medarbejderne på genbrugsstationen får samtidig via en app besked om, at der er kørt en erhvervsbil ind, så de kan tjekke, om der skal sendes en regning til den pågældende virksomhed for besøget.

»Tidligere måtte medarbejderne bruge pen og papir eller benytte sig af andre analoge løsninger.«
Ved at benytte en intelligent kameraløsning slipper medarbejderne for at bruge tid på at være bogholder eller ”politibetjent”, og dermed fjerner man en stor administrativ byrde for dem,” siger Jimmi Weise Hellum, adm. direktør i Tachodata A/S, der bl.a. udvikler og sælger disse kameraløsninger.

Kameraerne, der bruges, er de såkaldte LPR-kameraer, der kan genkende nummerplader på billeder og omdanne disse til data, der så kan indlæses i forskellige it-systemer. Både politiet og forskellige parkeringsanlæg benytter lignende systemer til nummerpladegenkendelse.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Digitalisering af erhvervslivet'. Se alle artikler her