Annonce
Annonce

Danskerne er vilde med mobilbetaling

Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Danmark er helt i front, når det gælder digitale og mobile betalingsløsninger. Det viser en ny undersøgelse fra den globale betalingsvirksomhed Visa, der samtidig forudser, at tendensen vil sprede sig til hele verden.

Sponseret af Visa

Efter 20 år, hvor der praktisk talt ikke var nogen udvikling inden for elektroniske og digitale betalinger, er der virkelig ved at ske noget på området – både herhjemme og i udlandet. De seneste par år er brugen af mobile betalingsløsninger nemlig på det nærmeste eksploderet. Tendensen er global, men i Danmark er vi på forkant med udviklingen. Det viser en helt ny undersøgelse fra Visa Digital Money Study 2017. Her afslører tallene, at hele 90 procent af danskerne har brugt en mobil enhed til at betale med. Og 70 procent gør det regelmæssigt.


PR-foto: Jens Damgaard, Country Manager for Danmark, Visa

Danmark er det mest avancerede betalingsmarked i Europa
For rigtig mange danskere er digitale betalinger allerede blevet en naturlig del af hverdagen, hvilket gør Danmark til et af de mest avancerede betalingsmarkeder i Europa.

”Butikker, banker og IT-selskaber arbejder sammen med Visa om at introducere nye digitale betalingsmuligheder. Virksomheder som Samsung, Apple og Google har allerede lanceret mobile betalingsløsninger i Europa, og indenfor e-handel vil der også i Danmark ske en stor udvikling i de kommende år,” siger Jens Damgaard, Country Manager for Danmark hos Visa.

Flere leverandører anvender allerede nu løsninger, hvor man kan betale kontaktløst fra en ’låst’ skærm på mobiltelefonen, hvilket gør betaling endnu hurtigere end ved brug af kontanter. De digitale betalingsløsninger er dermed til gavn for både kunden, butikken og sikkerheden, lyder det fra Visa.

Digitale betalinger når vigtig milepæl
Fremtiden inden for betalingsløsninger bliver altså uden tvivl digital. I Europa er brugen af mobilbetalinger eksempelvis tredoblet siden forrige år. Og sidste år nåede betalingsindustrien en vigtig milepæl, da digitale betalinger på verdensplan for første gang nogensinde oversteg kontantbetalinger (ifølge analysebureauet Euromonitor). En undersøgelse fra USA, foretaget af Moody’s2, viser desuden, at økonomien her voksede med 296 mia. dollar mellem 2011 og 2015, alene på grund af elektroniske betalinger. Endelig gør digitale betalinger det muligt at betale for ydelser i mange lande, hvor der ikke er et velfungerende betalingssystem.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her