Annonce
Annonce

Da verden lærte at sige miljø og vækst i samme sætning

Til oktober er det 30 år siden, Brundtlandrapporten udkom og satte bæredygtighed på den globale dagsorden. Ifølge Connie Hedegaard er den en af grundene til, at der i dag er grund til optimisme på vegne af miljøet og klimaet.

PR-foto: Connie Hedegaard, Miljøminister og EU-klimakommissær
Læs mere
Fold sammen

Af Mathias Caspersen

Gro Harlem Brundtland har siddet hele tre perioder som statsminister for Norge, men det er ikke derfor, hendes navn står indskrevet i verdenshistorien.
I 1983 blev hun nemlig formand for FN’s nyoprettede Verdenskommission for miljø og udvikling. Fire år senere udgav kommissionen deres konklusioner i en 383 sider lang rapport. Den fik titlen Vores fælles fremtid men blev hurtigt kendt som Brundtlandrapporten.

I dag står den som noget nær miljøets svar på Menneskerettighedserklæringen, men hvorfor var den så banebrydende?
Ifølge tidligere miljøminister og EU-klimakommissær, Connie Hedegaard er forklaringen, at det for første gang blev påvist, at der ikke er nogen modsætning mellem økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse. Tværtimod.

”I dag er det gængs, accepteret viden, som folk overalt på kloden har taget til sig. Men sådan var det ikke dengang. Brundtlandrapporten viste klart og tydeligt, at miljøet er vores fælles ansvar, at man kan skabe vækst uden at skade miljøet, og at det er den rigtige vej frem,” fortæller
Hedegaard.

Brundtlandrapporten dannede grundlag for Rio-konferencen i 1992. Her vedtog 172 regeringer Rio-erklæringen, der indeholdt en række principper for, hvordan man sikrer en bæredygtig udvikling.
Man underskrev ved samme lejlighed handlingsplanen Agenda 21 samt tre klima- og miljøkonventioner. Tilsammen satte de for alvor bæredygtighed på den globale dagsorden.

Midt i et stort skifte
Og hvad er der så sket i de 30 år, der er gået?

Den globale opvarmning er blevet påvist som et faktum, kun få bestrider. Man har opdaget enorme øer af plastik i Stillehavet, verdens fattigdom er stadig ikke historie, og i USA har man valgt en præsident, der (siger han) vil satse på kulkraft.

Selv om man sagtens kunne føje til listen over bekymringer, er Connie Hedegaard optimist, og det er der særligt én grund til: Miljø- og klimabeskyttelse er blevet en god forretning.
Hun peger på, at omkostningerne ved solenergi og andre alternative energikilder er på vej ned, mens omkostningerne ved ikke at gøre noget er på vej op. Samtidig er Kina begyndt at investere massivt i klimateknologi.

”Når man står midt i et stort skifte, kan man ikke altid se, at der sker noget. Men offentlige instanser, privatpersoner og virksomheder overalt i verden er begyndt at gøre noget. De ringe Brundtlandrapporten tegnede i firserne breder sig stadig, og nu begynder det pludselig at gå stærkt,” siger hun.