Annonce
Annonce

Brug for flere investeringer

Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her

Af Michael Svane, DI Transport

Regeringen har foreslået et løft af rammen for de offentlige investeringer på 22 mia. kr. i perioden i 2021-2025, der skal give nye muligheder for at investere i infrastruktur og digitalisering.  De 22 mia. kr. er lagt ind i den seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi, men investeringsløftet bliver kun en realitet, hvis et politisk flertal støtter det.

DI understreger i sin 2025-plan, at der er brug for et højt investeringsniveau, der sikrer, at den trafikale infrastruktur bidrager til at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne og skaber gode rammer for vækst om både 5, 10 og 20 år. DI foreslår derfor også i sin 2025-plan, at de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur og digitalisering løftes med i alt 30 mia. kr. i årene 2018-2025. Heraf skal de 15 mia. kr. gå til at sikre, at investeringerne i trafikal infrastruktur løftes i forhold til det langsigtede historiske niveau.

De statslige investeringer i ny trafikal infrastruktur, som finansieres via finansloven, har de seneste 20 år i gennemsnit ligget på godt fire mia. kr. om året.

I de senere år har de offentlige investeringer generelt ligget højt, fordi man har forsøgt at afbøde krisen ved at øge de offentlige investeringer. Det gælder også de trafikale investeringer, som har ligget pænt over det langsigtede historiske niveau, mens niveauet i de kommende år ligger lidt over det historiske niveau. På det trafikale område hænger det høje investeringsniveau sammen med, at en bred kreds af Folketingets partier i 2009 indgik ”aftalen om en grøn transportpolitik”, der rummer projekter for knap 100 mia. kr., hvor hovedparten af disse projekter realiseres i perioden frem mod 2020.

Efter 2020 er der foreløbigt afsat færre midler til konkrete vej- og baneprojekter end det langsigtede historiske niveau. På vej-området er der konkret afsat midler til at færdiggøre vejdelen af en ny Storstrømsbro samt en udvidelse af motorvejen på Vestfyn. På baneområdet er der budgettet med udgifter, der knytter sig til elektrificering, nyt signalsystem samt banedelen af en ny Storstrømsbro.

Det tager ofte flere år at planlægge større infrastrukturprojekter. Det betyder, at der typisk vil gå et par år fra, der træffes beslutning om at gennemføre et givent projekt, til selve anlægsarbejdet kan gå i gang. Når det tager flere år at få iværksat infrastrukturprojekter, betyder det, at er der stor risiko for, at man kommer til at føre stop-go politik, hvor perioder med stor aktivitet afløses af perioder med begrænset aktivitet.

Stop-go-politik sikrer ikke en effektiv udnyttelse af materialer og medarbejdere i anlægssektoren. Hvis virksomheder i eksempelvis rådgiver- og entreprenørbranchen skal have mulighed for at fastholde medarbejdere med særlige kompetencer, kræver det en stabil pipeline af projekter på infrastrukturområdet.

Hvis man i de kommende år skal undgå et markant fald i anlægsaktiviteterne på trafikområdet, skal der snart træffes nye beslutninger om trafikale investeringer.

Det er ikke kun behovet for løbende investeringer, der tilsiger, at der snart skal træffes beslutninger om nye trafikale investeringer. Det er også afgørende i forhold til de mange virksomheder, der oplever stigende trafikale udfordringer og dermed får sværere ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere og sikre en effektiv transport af rå- og færdigvarer.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Transport og Logistik'. Se alle artikler her