Blogger: Malmø er rig på lækre spiseoplevelser og svensk hygge

Lækre spiseoplevelser, svensk hygge og bæredygtig hoteloplevelse med cykler og skateboards venter lige på den anden side af Sundet. Blogger Emily Salomon tager dig med på en inspirerende city-escape til Malmø.

Emily Solomon på tur i Malmø. Foto: Emily Solomon Fold sammen
Læs mere

Malmø har det skønne fortrin, at den både er hyggelig og overskuelig, så man kan nå det hele på en forlænget weekend. Blogger Emily Salomon er begejstret for gensynet med byen, som var en af hendes foretrukne city-escapes i studietiden.

”På mange måder minder Malmø mig om København i en lidt mindre udgave med al den svenske hygge, man kan tænke sig,” fortæller hun og tilføjer: ”Jeg er også vild med, at byen ligger ud til vandet med kanaler, der snor sig charmerende gennem bymidten.”

Emily Solomon i kvarteret Vestra Hammen i Malmø med det ikoniske højhus Turning Torso i baggrunden. Foto: Emily Solomon. Fold sammen
Læs mere

Bæredygtigt hotel med cykler og skateboards
Nyt byggeri møder gamle industribygninger i kvarteret Vestra Hammen i Malmø. Her finder man også Malmøs ikoniske højhus Turning Torso, som kan ses milevidt, både til lands og til vands.

Emily Salomon og hendes mand overnattede på Ohboy Hotel, som ligger i Vestra Hammen. Hotellet er nabo til en stor skaterpark, hvor det syder med liv. Både børn og voksne flyver gennem luften på deres farvestrålende boards til stor fornøjelse for både hotelgæster og forbipasserende.

”Det forklarer også, hvorfor det første, vi møder, da vi låser os ind på vores værelse, er et skateboard med hjelm til,” siger Emily Salomon og fortsætter: ”Vi boede i en lækker lejlighed i to plan med stue, lille køkken og soveværelse. Der er alt, hvad man har brug for. Bøger, stempelkande, regntøj, cykel med Hövding cykelhjelm til, ja selv et buskort til den offentlige transport i Malmø.”

Hotel OhBoy set udefra. Foto: Emily Solomon Fold sammen
Læs mere

Ohboy Hotel har netop bæredygtighed som et af deres fokuspunkter, så cykler og buskort er en måde at inspirere gæsterne til at droppe taxaturen og i stedet opleve Malmø på cykel og med offentlig transport, nøjagtig som de lokale.

”Min mand og jeg blev så begejstrede for at udforske Malmø på cykel, at vi endte med at booke bycykler, da vi skulle tjekke ud fra Ohboy. Fordi byen har den størrelse den har, og der ikke er nogle strabaserende bakker man skal op og ned af, så er det den perfekte måde at komme omkring og opleve alt det, som Malmø kan tilbyde,” understeger Emily Salomon.

Bliv klogere på Malmø her

Frokost på Kærlighedsgaden
Masser af motion giver en god og sund appetit og Malmø byder på adskillige appetitvækkende spiseoplevelser.

”Jeg forelskede mig i den fineste lille cafe på Kärleksgatan 3. Der spiste min mand Nikolaj og jeg frokost udenfor i eftermiddagssolen. De serverer lækre ting, blandt andet avokado på brød, som mange danskere er vilde med, fordi det både er sundt og smager super godt,” siger Emily Salomon.

Lille café på Kärleksgatan 3. Foto: Emily Solomon Fold sammen
Læs mere

Spisestedet Atrium har et enkelt og velsmagende menukort med morgenmadsfavoritter. Her kan man sidde og planlægge dagens aktiviteter, mens kaffen damper i krusene. Hun fremhæver den ekstra bonus, at der ligger en charmerende butik med trendy planter lige ved siden af Atrium.

Snobrød, stenbiderrogn og vilde svenske blåbær
Lørdag aften venter der Emily Salomon og hendes mand en spiseoplevelse ud over det sædvanelige. Restaurant Mutantur har specialiseret sig i at servere masser af superlækre småretter.

”Konceptet er, at man vælger en række forskellige småretter til forret, hovedret og dessert, så man får smagt en række forskellige ting. Der var sjove og opfindsomme kulinariske tiltag på menuen, for eksempel snobrød på pind med smør til som et anderledes bud på kuvertbrød. Jeg fik også stenbidderrogn, som er en klassiker i Sverige, men her var det anrettet på en ny og anderledes måde, som tilførte smagsoplevelsen et ekstra twist,” fortæller Emily Salomon.

Emily Solomon på den hyggelige restuarant Atrium i Malmø. Foto: Emily Solomon Fold sammen
Læs mere

Restaurant Mutantur er indrettet med en lang bar, hvor man både kan spise og få en drink efter fyraften, så det er ikke kun i weekenden, at der er fyldt med mennesker og masser af atmosfære.

”Svenskerne er gode til at gå ud efter fyraften og nyde en tidlig aften i byen, som man kender det fra pubberne i England, ” sige Emily Salomon.

Hun bider desuden mærke i, at der er en helt særlig stemning i Malmø, som hænger sammen med den svenske mentalitet.  En stemning, hun husker fra sine city-escapes til Malmø i studietiden.

”Folk så utroligt venlige og tager den med ro. Alt er 'lagom', hverken for meget eller for lidt, men lige tilpas,” afslutter Emily Salomon.

Annoncørbetalt indhold (native indhold) er et kommercielt samarbejde mellem Berlingske Media PartnerLab og en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af dette indhold.