Annonce
Annonce

Behov for mere glans over de gode ledere

PR-foto: Svend Askær, formand for Lederne Fold sammen
Læs mere

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her

Af Svend Askær, formand for Lederne

I næste uge, onsdag den 22. november, løfter Lederne for 16 gang sløret for, hvem der bliver Årets Leder. Med uddelingen af prisen på Ledelsens Dag vil vi gerne hylde en leder, der har gjort sig fortjent til at være rollemodel for andre ledere og et forbillede i det danske samfund.

Der uddeles mange priser til skuespillere, musikere og idrætsstjerner, fordi de er gode til at underholde os. I Lederne uddeler vi en pris til en leder, som med sit virke har været med til at skabe resultater og gøre en forskel i arbejdslivet. En leder, der med sin indsats kan være en inspirator og rollemodel for alle andre. Og rollemodeller i arbejdslivet er vigtige at få synliggjort.

Egentlig er det tankevækkende, at det falder de fleste meget naturligt at hylde stjernerne i underholdnings- og sportsbranchen og aldrig sætte spørgsmålstegn ved, om de er deres enorme hyre værd. Hvorimod meget mindre gagechecks i arbejdslivet, i hvert fald her i landet, ofte bliver mødt med misundelse og ringeagt. Det er tankevækkende, fordi de gode ledere er grundlaget for vækst og velstand og dermed grundlaget for velfærd.

Der er behov for, at der bliver kastet noget mere glans over arbejdslivet og de ledere, der skaber de gode resultater. Det vil vi med uddelingen af prisen som Årets Leder gerne give vores bidrag til.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Moderne Ledelse'. Se alle artikler her