SPONSERET INDHOLD

7 ud af 10 kvinder bruger en forkert bh – gør du?

Mindre end en tredjedel af de danske kvinder er bekendt med deres bh-størrelse, men den er faktisk ikke så svær at finde frem til. Lingerieksperter råder blot de danske kvinder til at blive målt og vejledt i forbindelse med bh-shoppingen, så de får den helt rette bh.

Kravler bh-bærestykket op ad ryggen? Ser det ud som om du har fire buler i stedet for to? Skærer bh-stropperne i skuldrene? Hænger barmen? Stikker der en delle ud i siden af bh’en? Kan du svare ja til bare et af disse spørgsmål, er det tegn på, at du har den forkerte bh på. I så fald er du ikke den eneste, for det er faktisk kun 30 procent af de danske kvinder, der bruger den rigtige bh-størrelse.

”Din bh skal sidde samme sted om aftenen, som den gør, når du tager den på om morgenen. Kryber den op i ryggen eller sætter den sig anderledes henover barmen, så kan du roligt regne med, at du har fat i den forkerte størrelse,” siger Katrine Hassø Nielsen, account manager hos Triumph.

LÆS OGSÅ: Køb den rigtige bh her

Sådan sidder den perfekte bh

Størrelsen på bærestykket er tilsyneladende den største udfordring for de danske kvinder, når de køber bh’er. For mange handler det om, at de lige skal vænne sig til, at bh’en skal sidde godt til under brystet. Det er nemlig bærestykket der er det bærende element i bh’en, så det er først og fremmest her, der skal sættes ind.

LÆS OGSÅ: Få inspiration til din næste bh

”Er du 75-80 cm. under brystet, skal du bruge størrelse 75 i omkreds, men her er der rigtig mange kvinder, der i stedet vælger en størrelse 80 og det er uhensigtsmæssigt. Det betyder nemlig, at du ikke får den rette støtte til brysterne, men det betyder også, at dine bryster ikke kommer til at sidde så flot, som de kunne have gjort med den rette støtte. Faktisk vil rigtig mange kvinder opleve, at de får en meget flottere kropsholdning, når de får den rette støtte og hertil kommer tøjet også til at sidde langt flottere,” siger Katrine Hassø Nielsen.

Fremhæv figuren

Nogle kvinder forsøger at skjule den store barm i en bh, der er for lille. Resultatet bliver desværre bare ikke som forventet. Tværtimod. For faktisk ender det ofte sådan, at barmen vælter ud over siden og op over kanten, samtidig med at den kommer til at hænge, fordi den ikke får den rigtige støtte.

”Er du ked af din store barm er svaret ikke at prøve at skjule den i en bh, der er for lille. Her vil jeg i stedet råde dig til at få fat i en minimizer-bh, der kan få barmen til at syne en skålstørrelse mindre, uden du må gå på kompromis med støtte, behagelighed og pasform. Når du får løftet barmen, vil du ofte også opleve, at du får en flottere figur med mere talje,” siger Katrine Hassø Nielsen.

LÆS OGSÅ: Få hjælp til et finde den rigtige bh her

3 tips til bh-shoppingen

Få en fitting

Kroppen ændrer sig hele livet igennem og det samme gælder din bh-størrelse. Bed derfor ekspedienten om at måle dig hver gang, du køber en ny bh. På denne måde får du altid den rette størrelse og det bedste resultat.

Bh’en skal passe i den yderste hægte

Bh’er er lavet af et elastisk materiale – nogle mere elastiske end andre. Med tiden vil elasticiteten give sig lidt og omkredsen vil derfor blive større. Sørg derfor altid for, at du får en bh, der sidder godt til i den yderste hægte, når du køber den.

Kend dit behov

Har du brug for masser af støtte, en kavalergang, ekstra fylde, mindre fylde eller noget helt fjerde? Gør dig klart, hvad det er du søger i en bh eller spørg ekspedienten, hvad de vil råde dig til i forhold til din krop og din barm.

FØLG Triumph på Facebook

 

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.