SPONSERET INDHOLD

6 ting du bør vide for at undgå uheld på vejene

Din bil kan meget mere end du tror, så derfor skal du sætte dig ind i alle bilens funktioner. Det kan være med til at forebygge ulykker.

Du kender det sikkert fra dig selv. At du opdager, at din bil har funktioner, som du ikke var klar over. Det gælder også mange andre bilister. Eksempelvis er der stadig bilister, der taler håndholdt i mobil i bilen, selv om de meget let ville kunne koble telefonen til bilens håndfri funktion. Og det er ikke kun et brud på loven, det øger også sandsynligheden for uheld og skader på biler og personer.

Som bilist kan du nemlig selv gøre meget til ikke at blive indblandet i en ulykke og derfor opfordrer FDM til, at man tager bilkørsel helt alvorligt, uanset hor kort turen er.

Læs mere: Overvejer du ny bilforsikring? Test dit behov her

Her er de gode råd:
  • Kør bil, når du kører bil. Du skal være 100 procent tilstede bag rattet. At køre bil kræver koncentration.
  • Skynd dig langsomt. Det gælder om ikke at stresse. Du kommer IKKE hurtigere frem ved at sidde og tænke på, at du måske kommer for sent på grund af trængsel.
  • Sæt dig ind i bilens funktioner. Moderne biler har mange hjælpemidler. Brug tid på at sætte dig ind i de avancerede funktioner såsom alarm for objekter i den blinde vinkel. Advarsel for overskridelse af vejstriber. Hvordan virker lygterne. Er der automatisk lys i baglygterne, eller skal du selv slå dem til? Hvis bilen har adaptiv fartholder, så undersøg, hvordan du indstiller den, så den holder afstand til bilen foran og selv bremser.
  • Undgå at tale i telefon. FDM anbefaler, at man ikke bruger telefon under kørslen, fordi det er svært at koncentrere sig om trafikken, mens man taler. Skal du svare på et opkald, så brug en håndfri løsning. Bøden for håndholdt mobil-snak er 1.500 kr.
  • Nix pille. Hold øjnene på vejen og lad være med at kigge ned på mobilen, for at checke Facebook og mails. Ved en hastighed på 50 km/t bevæger bilen sig med knap 14 meter i sekundet.
  • Sid korrekt. Juster sædets afstand fra pedalerne, så knæene er let bøjede. Juster sædehøjden forholdsvis høj - det sikrer, du kan præstere den maksimale bremsekraft. Juster derefter rat og sæderyg, så albuerne er bøjet næsten 90 grader. Hold om rattet klokken kvart i tre så er du forberedt hvis du skal undvige i trafikken. Husk at løfte hovedstøttet helt op. Det gælder også, hvis der sidder personer på bagsædet. Hovedstøtterne skal så langt op som muligt. Det er IKKE en nakkestøtte, selv om den ofte benævnes som en sådan.

 

Brug bilens hjælpesystemer: Et kamera kigger direkte bagud. Foto: Jens Høy

 

Brug begge hænder. Så er du klar til at undvige og skal ikke bruge unødig tid på at flytte hænderne, hvis der skal undviges hurtigt. Foto: Jens Høy

 

Stil systemerne rigtigt. Moderne biler har systemer, der advarer, hvis du er ved at køre ind i en bil foran. De kan indstilles til at reagere tidligt eller sent. Indstil systemerne, så de passer til dit temperament, fremfor at slå dem fra. Foto: Jens Høy

Er du i tvivl, om du er rigtigt forsikret? Tag Alm. Brand Forsikrings behovstest på http://behovstest.almbrand.dk/

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.