Annonce
Annonce

5 gode bud på innovative uddannelser

Nytænkende forretningsudvikling er blevet et markant konkurrenceparameter for danske virksomheder, og det har fået universiteterne til at fokusere på området. Både i grunduddannelserne og ikke mindst med målrettede efteruddannelser

Arkivfoto Scanpix Fold sammen
Læs mere

Af Martin Poul Pedersen

Innovation kræver ledelse af en helt særlig kaliber. Den erkendelse er de seneste år for alvor trængt igennem, både i toppen af erhvervslivet, og på de uddannelsesinstitutioner, der leverer højtuddannede medarbejdere – og muligheder for efteruddannelse – til de i stigende grad innovative virksomheder.

Det gælder ikke mindst på CBS, der udover et højt niveau af ”innovation” generelt har udviklet en særlig HD i Innovation Management, der netop er målrettet de komplekse udfordringer, virksomhederne står over for. Uddannelsen er i sig selv en innovation med fokus på at blande akademisk indsigt med praktisk erfaring.

”Innovation er relevant i mange forskellige sektorer – fra produktion over service og selv i den offentlige sektor – og derfor er uddannelsen målrettet mange forskellige sektorer og struktureret, så vi udnytter diversiteten som en fordel,” siger uddannelsens leder Marion Poetz.

Løfter teknologforståelsen
Også på Danmarks tekniske eliteuniversitet DTU fremhæver Program Director for Executive MBA Lasse Wiberg, diversitet som en værdi. Han peger på, at programmet to år i træk har haft det højeste antal optagne nogensinde.

”Det passer jo godt til, at teknologi og teknologiudvikling er det, der kommer til at drive samfundet,” siger han og understreger, at ledelsesuddannelsen primært henvender sig til teknologitunge brancher – pharma, ingeniørvirksomheder etc.

”Men også offentlige virksomheder, og i det hele taget kommer deltagerne fra et bredt spektrum af jobs. Fælles for dem er, at de – og deres virksomhed – har en interesse I, at de tilegner sig en kompetence, der kan løfte teknologiforståelsen,” siger Lasse Wiberg.

Vigtigt fokus
I det hele taget, er der stigende fokus på innovationsledelse og udviklingsarbejde, med konkret samarbejde og afsæt i erhvervslivet på landets universiteter. Det glæder Käthe Munk Ryon, international konsulent hos Akademikerne, hun peger på, at både grunduddannelserne og de ledelsesfokuserede efteruddannelser, har taget fremtiden til sig.

”Tidligere har det været sådan, at når en akademiker kom ud i en virksomhed, så var der en plads, der skulle udfyldes. I dag oplever vi, at man selv skal udvikle den plads – man skal skabe nyt, og det er en udfordring, som universiteterne heldigvis er opmærksomme på.”


2-årige innovative lederuddannelser på deltid:
HD i Innovation Management, CBS
Behovet for medarbejdere, der evner at lede innovative projekter er stigende, og netop den kompetence er i fokus på uddannelsen, der tiltrækker et bredt spektrum af studerende, fra både den offentlige og private sektor. Uddannelsen består af målrettede værktøjer, kombineret med praktiske øvelser.
Læs mere: www.cbs.dk/node/355583

Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS)
Aarhus Universitet i samarbejde med CBS
Relationer og projektfacilitering er omdrejningspunktet for LAICS, der arbejder med innovation og ledelse fra et praksisbaseret perspektiv med fokus på, at udvikle sociale kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at tilrettelægge og lede innovation i komplekse systemer.
Læs mere: www.laics.net

Executive MBA
DTU
Innovation er ofte forankret i nye teknologier, og netop det fokus skinner igennem på DTU’s Executive MBA, hvor forretningsudvikling og personligt lederskab er kernebegreber. Uddannelsen laves i samarbejde med UC Berkeley’s Fung Institute for Entrepeneurship & Technology.
Læs mere: www.business.dtu.dk/MMT.aspx


Højtuddannede kandidater med vækstfokus
Aalborg Universitet (AAU), Institut for mekanik og produktion
AAU er kendt for at have et stærkt fokus på at kombinere teori og praksis, og det gælder ikke mindst Institut for mekanik og produktion, hvor alt undervisning tager udgangspunkt i ægte problemstillinger fra erhvervslivet og i det hele taget inddrager innovative virksomheder i hverdagen. Instituttet udbyder 10 kandidatuddannelser, ligesom det også er muligt at give sig i kast, med en Master In Management of technology.
Læs mere: www.m-tech.aau.dk

Akademikerkampagnen
Find den rigtige til jobbet
Den helt rigtige medarbejder til innovation og vækst, har ofte en helt anden baggrund, end du regner med. Den erfaring har en række små og mellemstore virksomheder, gjort sig efter rådgivning fra Akademikerkampagnen, der hjælper virksomheder og højtuddannede med at finde hinanden.
Læs mere: www.akademikerkampagnen.dk