Annonce
Annonce

300.000 medlemmer tjener penge, mens de redder planeten

Foto: PKA
Læs mere
Fold sammen

Impact-investeringer er et begreb, fremtidens investorer bør bide mærke i. Begrebet dækker over investeringer, som kan gøre en positiv forskel for klima, miljø eller gør en forskel i den tredje verden.

Sponseret af PKA

Journalist Kasper Nesager

Investeringsverdenen oplever i disse dage massive forandringer i investorernes tankegang. Vi ser en stigende efterspørgsel på bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer på bekostning af virksomheder, der belaster miljøet og ikke tænker på andet end maksimering af udbyttet til aktionærerne. En dansk pensionskasse er helt med i front.

PKA ligger i top 10 på listen over pensionsselskaber, der går ind og gør en forskel for miljøet. Sammen med sine 300.000 medlemmer, primært fra sundhedssektoren, investerer PKA i virksomheder med en stærk social profil, yder mikrolån til bønder i den tredje verden og hjælper socialt ansvarlige organisationer med at redde verden – alt sammen i mens pensionskassen leverer gode afkast til medlemmerne.

Social license to operate er et krav
Pelle Pedersen er Head of Responsible Investment i PKA. Han er vant til at tænke langsigtet og se ændringer i forbrugsmønstre – og dermed også investeringsmønstre. Han pointerer, at verden er i forandring, og forbrugerne efterspørger flere miljørigtige produkter og kræver, at virksomhederne tager et socialt ansvar.

’Verden ændrer sig ekstremt hurtigt, og denne fokus på bæredygtighed er ikke en trend længere. Det er simpelthen en nødvendighed, du som investor bliver nødt til at tage alvorligt!’

Pelle Pedersen fortæller, at efterspørgslen på miljømæssige- og sociale investeringer indenfor de sidste tre år er gået fra at være nicheaktier, der oprindelig blev efterspurgt af fodformede miljøaktivister, til at blive mainstream. Investorer er også begyndt at se på virksomhedens medarbejdertilfredshed, når de investerer.

Denne forandring sker ikke kun organisk. Pelle Pedersen fortæller, at det er store investorer, som PKA, der bliver nødt til at italesætte forandringen, så porteføljemanagere verden over forstår, at forandringen ikke kun er nødvendig for fremtidige generationers velfærd, men den også er kommet for at blive. Han fremhæver eksemplet med en multinational kaffekæde, der for et par år siden fik en skattesag på halsen i Storbritannien, hvor kædens ledelse valgte at acceptere et skattesmæk på godt kr. 200 millioner, fordi forbrugerne ganske enkelt blev vrede, og protesterne gik som en steppebrand. Forklaringen ifølge Pelle Pedersen er simpel:

’Virksomheden skal have en social license to operate. Med internettet og de sociale medier kan man mobilisere forbrugerne meget hurtigere’.

Har man ikke forbrugernes sociale accept, skader det omsætningen og bundlinjen, hvilket betyder mindre afkast til investorerne. Pelle Pedersen ser ikke ansvarlige virksomheder ignorere forbrugernes krav om socialt ansvar af denne årsag – det er budskabet, PKA gerne vil dele med investorer i Danmark som i udlandet. Virksomheder, der gør en forskel bliver belønnet af forbrugerne, og det er på tide, at investorerne også begynder at tænke i disse baner, hvis man ikke vil blive hægtet af udviklingen på investeringsmarkedet.

I dag begynder det at give økonomisk mening at investere i miljøvenlige virksomheder, bedre levevilkår for mennesker i den tredje verden og virksomheder, der behandler medarbejderne ordentligt. Derfor er Impact-investeringer fremtiden.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Investering og Formuepleje'. Se alle artikler her