Annonce
Annonce

100 Mbit/s til alle

– Hurtig og stabil internetdækning i hele Danmark er en realitet.

billede
Læs mere
Fold sammen

På trods af Danmarks position helt fremme som digitaliseret samfund, så hænder det overalt i landet, at enten fibernettet eller mulighederne fra de gamle kobberkabler i jorden ikke kan levere tilstrækkelig båndbredde.

Det problem løser firmaet Teracom med deres produkt, AirLink. Ved hjælp af deres eksisterende antennemaster og en antenne hos modtageren, kan AirLink levere en dataforbindelse på 25-1000 Mbit/s på en hvilken som helst lokation i Danmark. Det har vist sig særdeles populært, fortæller direktør Martin Løbel:

„Det er virksomheder i eksempelvis de tyndere befolkede områder herhjemme, vi har som kunder. Typisk er det steder hvor infrastrukturen ikke er så god som i resten af landet, men behovet stadig er til stede for at kunne trække en større mængde data på et stabilt niveau,“ fortæller direktøren, som nævner konferencecentre, campingpladser, midlertidige byggepladser, havne og slotte som eksempler på kunder, der har taget teknologien i brug.

AirLink har været udbudt siden 2015, hvor Teracom satte de første pilotprojekter op, og Martin Løbel fortæller, at AirLinks popularitet for alvor har fået luft i sejlene af, at prisen er konkurrencedygtig med udbuddet af fibernet-løsninger. Produktet koster få tusinde kroner om måneden (afhængig af valgt hastighed og løsnings set-up) i en ordning, hvor Teracom finansierer etableringsomkostningerne. Men det er gennemskueligheden i produktet, der giver AirLink den største fordel, understreger han:

„Vi har en fast ydelse og fast pris, som bliver aftalt over en periode, hvor vi også yder fuld service fra vores team af kørende servicemedarbejdere, som dækker hele Danmark. Det betyder, at man som kunde ikke har nogle overraskelser eller skjulte gebyrer,“ fortæller Martin Løbel, som tilføjer at Airlinks leveringstid er særdeles favorabel, da kunderne kan have et brugbart system opstillet få uger efter bestilling.