Lige der stod det klart, at den svenske velfærdsmodel ikke holder

Chokket over, at hver fjerde svensker vil stemme på Sverigedemokraterna, er gået fra sorg over vrede og benægtelse til en begyndende erkendelse af, at alt det, socialdemokraterne troede på, er ved at krakelere.

Troen på, at verdens bedste samfund - denne »humanistiske supermagt« - er så overlegent, at man selvfølgelig kan fylde enhver verdensborger ind i det og ud kommer en integreret velfærdssvensker, er noget de færreste længere abonnerer på. Henrik Montgomery / TT / Ritzau Scanpix

Måske var det lige der - en søndag aften i november - at den svenske statsminister Stefan Löfven satte det endelige punktum for et socialdemokratisk århundrede.

Mens bombesprængninger, bandekriminalitet, vold og mord på åben gade har sat svenskerne i alarmberedskab, sad deres statsminister i SVTs program Agenda og sagde, at man »ikke havde set det komme.«