Valg kan blive vendepunkt for Ellemann, men modvinden er ubarmhjertig

Valget til kommuner og regioner handler om lokalpolitik, borgmesterposter og pladser i by- og regionsråd. Men for partierne er der meget andet på spil. Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, analyserer, hvad valget 16. november betyder for partier og partiledere: Her Venstre.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), satser på at komme rundt til næsten alle kommuner inden valget tirsdag den 16. november. Der er meget mere på spil end blot borgmesterkæder. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har flere gange i spøg sagt, at den fredeligste periode i hans formandstid var de uger, hvor han blev opereret for to diskusprolapser i halsen og var bedøvet af morfin.

Den længsel efter fredeligere tider kan snart vende tilbage.