Udlændingepolitik kan smadre rød bloks valgkamp

Udskriver Lars Løkke Rasmussen valg i løbet af få dage, kan Mette Frederiksen blive landets næste statsminister – men hun skal finde et udlændingekompromis med det øvrige partier i rød blok.

S-formand Mette Frederiksen får noget af en opgave med at samle støttepartierne om en fælles udlændingepolitik i en folketingsvalgkamp. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har aldrig været planen. Men det aktuelle opgør mellem Venstre og de Konservative kan udløse et valg, og ser vi på de aktuelle målinger, venter i givet fald et knivskarpt opgør mellem rød og blå blok på Borgen.

Kaster vi et blik på Berlingske Barometer, viser tallene 50 procent til de blå og 50 procent til de røde: Dødt løb med andre ord.

Ingen kan selvsagt forudsige udfaldet af en valgkamp mellem to blokke, som i udgangspunktet står så tæt. Men det er åbenbart, at afsættet er elendigt for statsminister Lars Løkke Rasmussen personligt og for Venstre som helhed. For Løkke vil valget komme som en direkte konsekvens af, at han ikke har formået at holde sammen på sine støttepartier. Det vil også stå klart for mange vælgere, at han selv har været med til at eskalere en krise, som burde have været tacklet og løst på et tidligere tidspunkt. Alt sammen vil det slå skår i et lederskab, som i forvejen er ramponeret i mange danskeres øjne.

Udskrivelsen af et kommende valg vil blotlægge, at Løkke ikke er i nærheden af at kunne bruge den fordel, som ligger i, at regeringschefen har mulighed for at udskrive valg præcist på det tidspunkt, hvor han står stærkest. En valgudskrivelse i løbet af de næste dage vil tværtimod give dødsstødet til V-ledelsens stille håb om, at Løkke gradvist ville blive i stand til at hente en arbejdssejr hjem i takt med, at han ville levere resultater og reformer i de kommende år.

Fra sin første dag i Statsministeriet sidste sommer har Løkke været klar over, at hans eneste chance for at få genopbygge sit renomme og få genvundet vælgernes tillid ville bestå i at være ydmyg, arbejde hårdt og sørge for solide løsninger.

Det har aldrig været målet, at han så hurtigt skulle ud i en ny valgkamp, og slet ikke efter et forløb, hvor han selv har været med til at forstærke konflikterne med de Konservative, og hvor blå blok først og sidst er karakteriseret ved manglende sammenhold. For de Konservative er udgangspunktet for en valgkamp også problematisk. Risikoen for partiet er, at Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil udpege Søren Pape Poulsen som borgerlig matchspoiler, der bærer hovedansvaret for, at der skal være nyvalg mindre end et år efter valget i 2015. Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen vil lægge tungt pres på Søren Pape, som vælgerne i forvejen ser som den svageste og mindst kompetente partileder. Det pres vil blive svært at modstå for liste C.

En vingeskudt regeringschef, et giftigt VK-opgør og ringe samspil i blå blok er selvsagt et drømmescenarie for S-ledelsen ved indgangen til en valgkamp.

Når S-formand Mette Frederiksen alligevel ikke kan tage sejren for givet, men tværtimod står over for en monumental udfordring, skyldes det, at valgkampens dominerende tema næppe vil handle om mistilliden til Eva Kjer Hansen, den omdiskuterede landbrugspakke, det indædte VK-opgør eller Løkkes lederskab. Nej, alt tegner til, at en valgkamp vil få udlændinge- og flygtningepolitik i centrum – og endda i ekstrem grad.

I månedsvis har flygtninge- og immigrantkrisen været det afgørende politiske tema, ikke alene i Danmark, men i stort set hele Europa. Når analyseinstitutter spørger vælgerne til deres vigtigste prioriteringer og største bekymringer, peger de i stort tal på flygtninge- og immigranter samt mislykket integration.

Det betyder, at der vil komme benhårdt fokus på Socialdemokratiets linje i udlændinge- og flygtningepolitikken, og her er problemet for S-ledelsen, at den nye stramme linje langt fra er accepteret i hele baglandet. Dette aspekt vil dog kun udgøre den mindste del af Mette Frederiksens problemer. Den største udfordring vil bestå i, at der siden valget er opstået en afgrund mellem S på den ene side og de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten på den anden side. Det vil give blå lejr chancen for at så tvivl om, hvor stram – eller rettere slap – udlændinge- og flygtningepolitikken vil blive under Mette Frederiksen.

S-ledelsen vil pege på, at S har indgået forlig og aftaler med de borgerlige partier, og at linjen ligger fast, men den udlægning vil blive udfordret af Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr, Uffe Elbæk og Johanne Schmidt-Nielsen, der ønsker en anden udlændinge- og flygtningepolitik. Rædselsscenariet for Mette Frederiksen er, at slagsmålet i rød blok vil skabe usikkerhed om kursen på det felt, der har størst betydning for danskerne. Det vil ikke gøre det lettere for hende, at mange vælgere fortsat vil huske, hvad der skete med Socialdemokratiets valgløfter i løbet af forhandlingerne i det berømte sorte tårn på Amager i 2011.

Selv om historien aldrig gentager sig, kan opgøret om udlændinge- og flygtningepolitikken nok engang blive det store slagnummer ved et folketingsvalg – og i den situation betyder det mindre, hvad der udløste valgkampen.