Udenlandske medier roser dansk coronakurs
Store internationale medier har rettet kikkerten mod Danmarks håndtering af coronakrisen. Vinklerne er ofte positive og rosende over for indsatsen herhjemme.

Store internationale medier har rettet kikkerten mod Danmarks håndtering af coronakrisen. Vinklerne er ofte positive og rosende over for indsatsen herhjemme.

Da det internationale nyhedsbureau Reuters for få dage siden publicerede en artikel om coronakrisen i Danmark, fik overskriften et næsten profetisk tilsnit. Den lød: »Fast in, first out: Denmark leads lockdown exit.«
I artiklen – som blandt andet blev trykt i The New York Times – blev det beskrevet, hvordan Danmark har været et af de første lande til at genåbne skoler og børnehaver, uden at virussen er begyndt at sprede sig.