En historisk triumf.

Det vil være situationen for Dansk Folkeparti, hvis partiet sætter sig på vigtige ministerier efter næste valg.

Fra starten har DF været nedgjort, undervurderet og kaldt for ikke-stuerent. Selv om massiv fremgang og betragtelig indflydelse siden har styrket selvtillid og selvfølelse, glemmer ingen i DF-toppen den udbredte mangel på respekt i partiets første leveår.

Alene af den grund trækker muligheden for regeringsdeltagelse i DFs toppolitikere, og der er ingen tvivl om, at de gerne vil i regering – en skønne dag. Som Pia Kjærsgaard har udtrykt det, vil hun gerne se »drengene« – Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup – træde ud på Amalienborg Slotsplads som nyudnævnte ministre. Det er dog tvivlsomt, om Kristian Thulesen Dahl vil opsøge muligheden i denne omgang, selv om danskerne er begyndt at efterspørge præcis denne udgang på det kommende folketingsvalg. Hvilket i øvrigt siger meget om DF’s nyvundne status. Ved valget i 2011 advarede Helle Thorning-Schmidt danskerne mod at stemme på Løkke, for det ville indirekte være en stemme på Pia Kjærsgaard, fordi DFs indflydelse på VK-regeringen var så stor dengang. Nu er sloganet vendt på hovedet. I dag advarer Thorning vælgerne mod at stemme på Kristian Thulesen Dahl, fordi det vil være med til at gøre Løkke til statsministerier...!

Ser vi på målingerne, har vælgerne flyttet sig. Ved sidste valg tog mange afstand fra en regering med mulig deltagelse af DF, men i dag mener mange danskere, at DF i kraft sin størrelse og sin populære leder bør tage ansvaret på sig.

Når Thulesen tøver og formentlig ender med at holde sig ude, skyldes det, at alene signalet om en mulig indtræden i en regering øjeblikkeligt vil trække partiet ind i en giftig debat om den politik, som en VO-regering konkret ville skulle føre – for eksempel når det gælder Venstres nulvækst. Dernæst vil det pludselig blive meget nærværende og tydeligt, at Thulesen jo nødvendigvis ville skulle have et nært samspil med Lars Løkke Rasmussen, som mange DF-vælgere tager afstand fra.

Derudover er der i toppen af DF frygt for, at en regeringsdeltagelse vil lægge bånd på partiet og svække profileringen. Og derfor tyder mest på, at Thulesen vil vente – til senere i valgperioden eller til næste valg igen - før han aktivt vil forsøge at føre DF i regering.Har DF i givet fald kvalificerede kandidater? Ja. Thulesen vil være topkvalificeret til at løfte opgaven som finansminister eller økonomi- og indenrigsminister. Peter Skaarup vil være ualmindelig velkvalificeret til Justitsministeriet eller et nyt Integrationsministerium efter at have arbejdet med disse områder i årevis. Søren Espersen ses også som et ministerbud – hvis han vil – ligesom DF’s stemmesluger fra EP-valget, Morten Messerschmidt, ventes at blive en del af holdet.

Derudover vil navne som Karin Nødgaard og Liselott Blixt -–med erfaring fra henholdsvis social- og sundhedspolitik – samt Alex Ahrendtsen, Mikkel Dencker og Jens Henrik Thulesen Dahl være mulige kandidater. En af partiets yngre og meget synlige politikere, Martin Henriksen, vil næppe komme med, men vil være et bud på den vigtige post som gruppeformand.

Og hvad med Pia Kjærsgaard, som begyndte det hele, og som i dag er en effektiv værdipolitisk ordfører? Hun vil også kunne blive minister – hvis hun vil – men flere i DF drømmer snarere om, at den tidligere DF-leder vil gå ind i konkurrencen om at blive formand for Folketinget. Politiske modstandere vil hade dette scenarie, men for DF ville det være den ultimative triumf, hvis Pia Kjærsgaard blev formand for parlamentet.