Tilbagevendt Mette F. skal ikke blot vinde valget – men også stå som sejrherre i rød blok

For S-formanden bliver det vigtigt at skaffe fremgang for sit parti, både for at vinde valget og for at stå stærkest muligt over for sine støttepartier på valgnatten.

Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen startede fredag d. 10.05 2019 sin valgkamp. Første stop: Aalborg Katedralskole og roseuddeling på gågaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Efter at have rejst sig fra sygesengen skal Mette Frederiksen frem til 5. juni kæmpe for fuld kraft for at vinde valgkampen over blå lejr og sikre Socialdemokratiet det bedst mulige resultat.

Det kan umiddelbart lyde som en banal og indlysende konstatering. Men netop ved dette valg vil det være ekstra vigtigt for S-formanden at sikre fremgang til sit parti, sideløbende med at rød blok bliver i stand til at vinde valget og sende Lars Løkke Rasmussen ud af Statsministeriet.

Hvorfor? Fordi et styrket mandat til Socialdemokratiet fra en stor del af den danske befolkning vil give Mette Frederiksen og den øvrige S-ledelse et langt bedre udgangspunkt for forhandlingerne om at udforme et nyt regeringsgrundlag og danne en regering.

I den situation vil der være stor forskel på, om liste A ender på status quo målt op mod sidste valg i 2015 – eller om Socialdemokratiet når op i nærheden af 28-29 procents tilslutning fra vælgerne, sådan som flere målinger indikerer.

Ender Mette Frederiksen på valgnatten tæt på de magiske 30 procents opbakning – hvilket for blot få år siden fremstod som et fatamorgana for partiet – ja, så vil det forlene S-ledelsen med større autoritet og give den et stærkere rygstød ved indgangen til forhandlingerne med støttepartierne. I den situation vil Mette Frederiksen og S-ledelsen have fået et umisforståeligt folkeligt mandat. Og det vil de øvrige partiledere være klar over.

Lander Mette Frederiksen derimod på et resultat tæt på de 26,3 procent fra sidste valg, mens flere af støttepartierne omvendt tager et stort skridt frem, vil hun komme under hårdere pres i forhandlingerne.

Lige nu har både de Radikale, SF og Enhedslisten kurs mod overbevisende valgresultater, og erobrer disse partier mange mandater den 5. juni, vil de både hver for sig og i fællesskab gå til stålet over for S-ledelsen.

På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, hvordan stemmerne fordeler sig mellem Socialdemokratiets støttepartier. Ganske vist har SF netop fremsat flere stålsatte krav, som partiet kræver opfyldt – blandt andet om minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer – og har på den måde øget trykket på S. Men generelt forbereder SFerne sig på at kunne samarbejde tæt og harmonisk med en kommende S-regering.

Anderledes forholder det sig med Enhedslisten og især de Radikale, som i tilfælde af kraftig fremgang vil sætte tommelskruerne på Mette Frederiksen, blandt andet når det handler om at rulle dele af den stramme udlændingepolitik tilbage. Hvilket S-formanden siger blankt nej til.

Af samme grund er der næppe tvivl om, at Mette Frederiksen håber på størst fremgang til SF, der kæmper med de Radikale om at få det bedste valg. Mod mange odds er Pia Olsen Dyhr i gang med at løfte sit parti, og det vil være en kærkommen og god nyhed for Mette Frederiksen, hvis SF går mest frem, mens S-formandens begejstring over radikal succes vil være til at overse.