Tilbageblik: 5 skelsættende midtvejsvalg i USA

Normalen er, at præsidentens parti går tilbage ved midtvejsvalgene - sådan som det også er sket for Barack Obama i år. Men efter 11. september-angrebet blev den naturlov for en stund sat ud af kraft. Her er fem midtvejsvalg, amerikanerne aldrg glemmer.

14. september 2001. Præsident Bush ved Ground Zero i New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS

1858: Demokraterne splittes og baner vejen for Lincoln

Abraham Lincoln blev taget i ed som USAs 16. præsident i 1861. Han blev dræbt af et skud i hovedet før dage efter borgerkrigens ophør i 1865. AFP PHOTO/HO Fold sammen
Læs mere
Foto: HO.

Ved midtvejsvalget i 1858 opnåede Republikanerne for første gang flertal i Repræsentanternes Hus. Partiet havde ellers kun eksisteret i fire år på daværende tidspunkt, men en intern splittelse hos Demokraterne gjorde, at Republikanerne kunne hive en overraskende valgsejr hjem.

Splittelsen hos Demokraterne handlede om slaveriet, som dengang var afskaffet i de nordlige stater, men stadig udgjorde en vigtig del af sydstaternes økonomi. Republikanerne kæmpede for en afskaffelse af slaveriet i hele USA.

Ved valget svor flere sydstatsdemokrater, at deres stater ville løsrive sig fra unionen, hvis en republikaner nogensinde blev præsident. Da den republikanske Abraham Lincoln to år senere vandt præsidentvalget,  løsrev syv af sydstaterne sig derfor i protest. Det blev startskuddet til den amerikanske borgerkrig, som først sluttede i 1865, da nordstaterne vandt krigen og endelig afskaffede slaveriet.

1930: Republikanernes flertal smuldrer og udfordrer loyaliteten

Et billede af det godeforhold mellem USA og Danmark. I midten ses Kong Frederik IX, mens han holder en afskedstale, inden han og Dronning Ingrid tager hjem fra Washington. Nr. 2 fra venstre: Udenrigsminister Jens Otto Krag. Nr. 2 fra højre er præsident Franklin D. Roosevelt Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

I 1930 - midt under Den Store Depression - skyder den republikanske præsident Herbert Hoover sig selv i foden, da han omtaler krisens årsager som »unødvendig frygt og pessimisme«. På det tidspunkt er USA's samlede BNP faldet med knap 12 procent på bare ét år. Vælgerne opfatter ham som alt for passiv, og Republikanerne bløder derfor ved midtvejsvalget.

Partiet bevarer dog et snævert flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Men Demokraterne udfordrer med held Republikanernes partiloyalitet i de følgende år, og to år senere vinder Demokraterne med Franklin D. Roosevelt i spidsen en massiv valgsejr.

1946: Truman har svært ved at udfylde Roosevelts fodspor

Harry Truman USAs 33. præsident. På billedet holder han en tale til medierne. Fold sammen
Læs mere
Foto: -.

Da demokraten Franklin D. Roosevelt døde i 1945 bare tre måneder inde i sin fjerde præsidentperiode, overtog vicepræsident Harry S. Truman posten. Han fik en særdeles svær start, da Demokraterne allerede året efter mistede flertallet i begge Kongressens kamre.

I Senatet vandt Republikanerne hele 13 pladser, og i Repræsentanternes Hus vandt de 55 pladser. Det var første gang siden 1928, at Republikanerne havde siddet på både Senatet og Repræsentanternes Hus. Truman havde derfor vanskeligt ved at opnå flertal for sin politik.

To år senere vendte Truman dog denne modstand i Kongressen til sin fordel. Med sloganet »do-nothing Congress« lagde han afstand til Kongressen og vandt præsidentvalget i 1948. Demokraterne genvandt også både Senatet og Repræsentanternes Hus.

1994: Clinton tvinges til at søge mod midten efter nederlag

Bill Clinton holder tale i New York i forbindelse med valgkampen 2014. Andrew Burton/Getty Images/AFP. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Burton.

I de første to år som præsident formåede demokraten Bill Clinton ikke at leve op til sine valgløfter om blandt andet at reformere sundhedsforsikringen og ophæve forbuddet mod homoseksuelle i militæret. Det straffede vælgerne ved midtvejsvalget i 1994, hvor Demokraterne mistede hele syv pladser i Senatet og 53 pladser i Repræsentanternes Hus.

Dermed opnåede Republikanerne flertal i begge Kongressens kamre for første gang siden 1952. Og det bevarede partiet i de følgende seks år, hvor Clinton sad på præsidentposten. Clinton blev derfor tvunget til at søge mod midten.

2002: Bush styrker sit flertal efter 9/11

Præsident George W. Bush i det øjeblik, hvor han bliver informeret om, at et fly er fløjet ind i World Trade Center. Han er på besøg i en skoleklasse, da han får beskeden. Ved midtvejsvalget godt et år efter går Republikanerne frem i både Senatet og Repræsentanternes Hus. AFP PHOTO / FILES / Paul J. RICHARDS Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS.

Den republikanske præsident George W. Bush reagerede håndfast på terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001. Det gjorde ham voldsomt populær i befolkningen, hvor han kort efter angrebet opnåede en såkaldt »approval rating« på 90 procent. Selvom hans popularitet faldt stille og roligt efterfølgende, støttede mere end to tredjedele af amerikanerne ham stadig frem mod midtvejsvalget i 2002.

Det var derfor ikke overraskende, at Republikanerne gik styrket ud af valget. Men det var alligevel noget af en bedrift. Det var kun sket én gang før, at et parti vandt pladser i Repræsentanternes Hus ved en præsidents første midtvejsvalg.

Republikanerne bevarede flertallet i begge kamre de følgende fire år, og Bush havde derfor et stabilt flertal bag sin politik. Det gjaldt blandt andet krigen mod terror og en styrkelse af efterretnings- og sikkerhedstjenesterne.

Kilder: Smithsonian, Gallup, Repræsentanternes Hus og Senatet