Thorning som mor Danmark

Statsministerens nytårstale var ned til mindste detalje en affyringsrampe for en reklamekampagne. Dermed har Thorning sat nye standarder for brugen af nytårstalen.

Foto: Keld Navntoft. Statsminister Helle Thorning-Schmidt til nytårskur hos Dronningen. .
Læs mere
Fold sammen

I den kommende tid vil annoncer og plakater med Helle Thorning-Schmidt være synlige overalt i Danmark, og det står klart, at statsministerens nytårstale – ned til mindste detalje – var en affyringsrampe for reklamerne.

Dermed har Thorning sat nye standarder for brugen af nytårstalen. Nogle vil anse fremstødet for af være et højdepunkt inden for professionel kommunikation. Andre vil anse det for at være et lavpunkt, at netop nytårstalen reduceres til en personlig reklamekampagne.

Thorning indledte som bekendt talen med at fortælle om, hvordan hun havde haft lille Holger på seks måneder siddende på skødet. »Er der noget mere livsbekræftende end at blive hevet i næsen af en nysgerrig baby?,« spurgte hun og leverede selv svaret: »Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har.« I den nye S-kampagne får vi billedet af Helle og Holger.

Fold sammen
Læs mere

I nytårstalen lod Thorning også forstå, at hun var klar over, at ikke alle vælgere har været begejstret for regeringens politik, men at hendes opgave er at gøre det bedste for Danmark, og at hun vil arbejde videre. Nu indrykkes annoncer med præcis de ord, ligesom nytårstalens sidste sætning om, at vi skal passe på »det Danmark, vi kender«, er blevet til det bærende slogan for den nye S-kampagne.

I PR- og kommunikationsbranchen vil man givetvis rose Thorning, og der er ingen tvivl om, at kampagnemagerne hos S er smarte. Men er de for smarte? Svaret på spørgsmålet bliver afgørende for, hvordan kampagnen falder ud. Får tilstrækkeligt mange vælgere et mere positivt billede af Thorning, er kampagnen lykkedes. Hvis ikke, har partiet for alvor kurs mod valgnederlaget.

Knebene i reklamerne er simple.

Målet er at gøre Thorning menneskelig, folkelig og populær – kort sagt, alt det, som hun i mange vælgeres optik ikke har været i sin tid som statsminister. Hun bliver konsekvent placeret i situationer, som kalder på sympati. Som når den lille baby rører hendes ansigt. Som når den hjemløse giver hende et knus. Eller når en hidsig demonstrant retter en fuck-finger mod hende. Thorning er den, vi skal holde med. Og især holde af.

Alt sammen er det reklame, som til forveksling minder om den måde, man sælger politikere på i reklamens hjemland, USA. Men Danmark er ikke USA, og præcis som nytårstalen lider kampagnen under det problem, at mange vælgere næppe vil kunne få reklamens glansbillede til at harmonere med realiteterne i Thornings regeringsførelse.

Tager vi billedet af statsministeren, som fortsætter – trods fuckfingeren mod hende – er budskabet fra S-lejren, at Thorning er en stålsat leder. Og det er hun i den forstand, at hun er blevet stående trods hård kritik og utallige kriser, ligesom hun har været ekstremt standhaftig, når man ser på, hvordan hun har trodset vreden hos sine egne.

Men den historiske kendsgerning er, at Thorning i 2011 blev tacklet og sat under administration af Margrethe Vestager, som tvang S-formanden til at droppe sine økonomiske planer og overtage VK-regeringens reformer. Det førte til de løftebrud, som for mange S-vælgere kun er blevet forstærket af, at alle betydende økonomiske forlig siden er blevet indgået med Lars Løkke Rasmussen. Eller som det så præcist blev formuleret i Informations leder efter nytårstalen: »Hun gennemfører en politik, der er mest populær blandt vælgere, der aldrig vil stemme på Socialdemokraterne.«

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I dag lyder Thornings forklaring, at hun har gjort det hele for landets skyld. Men for mange vælgere så det snarere ud, som om hun ændrede sin politik for magtens skyld.Ser vi på den annonce, som handler om, at »vi skal passe på hinanden«, støder Thorning også ind i barrierer. Her undervurderer hun, hvor ondt det gjorde, da hun overtog den forhadte dagpengereform, for i partiet og fagbevægelsen harmonerer reformen ikke med at »passe på hinanden«. Det har ligeledes gjort ondt på parti og bevægelse, når Bjarne Corydon har talt varmt om konkurrencestaten, og det har smertet, når finansministeren har arbejdet sammen med Goldman Sachs eller har dikteret benhårde budgetkrav for stat, regioner og kommuner – til tider tæt på nulvækst.

Der kan argumenteres overbevisende for hver eneste beslutning, og regeringens økonomiske politik er blevet mere end godkendt af alle økonomer, men mange menige socialdemokrater kan ikke få øje på omsorgen for den enkelte.

Endelig siger Thorning i annoncerne, at hun aldrig vil vælge lette løsninger eller eksperimentere med velfærden, for hun vil alene være garant for »det Danmark du kender«.

Dermed signalerer hun, at hun er bedst til at passe på nationen, og at det vil være farligt at give magten til DF og Venstre. Det signal skal hun selvfølgelig sende som siddende statsminister, men når det gælder kappestriden om at passe på Danmark og være mest national og mest driftsikker, bevæger hun sig ind på en farlig kampplads. For hvad hvis vælgerne tror mere på Kristian Thulesen Dahl, som danskerne i alle målinger anser for at være både mere troværdig, kompetent og populær end statsministeren?

Chancen for succes til Thorning er formentlig større, når hun angriber Lars Løkke, og det er tydeligt, at S gerne vil udnytte, at manges tillid til V-formanden fortsat er i bund. Kan Thorning spille på den mistillid, vil det kunne få en positiv effekt for hende selv og for Socialdemokraterne.

Der vil også være vælgere, som vil blive indfanget alene af de fine fotos af en strålende og storsmilende Thorning – her kan Løkke bare ikke være med – men overordnet synes de socialdemokratiske reklamemagere at lide under en overdreven tro på reklamens magt, mens de undervurderer betydningen af den politik, som påvirker danskernes hverdag.

Det kan blive en dyr lektie for kampagnemagerne, Thorning og Socialdemokraterne.