Thomas Larsen: Thorning satsede hele butikken - og skød sig selv i foden

Helle Thorning-Schmidt var den aggressive udfordrer, som jagtede Statsministeriet, mens Lars Løkke Rasmussen i højere grad fremstod som regeringschefen, skriver Berlingskes politiske kommentator.

Foto: Keld Navntoft. Thorning og Løkke i debat hos TV2
Læs mere
Fold sammen

Et af de forbløffende træk ved tv-duellerne mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen er, at statsministeren optræder udfarende og afbrydende, tirrende og til tider hånligt overfor sin modstander. Det er ret specielt.

Især fordi en siddende statsminister normalt vil forsøge at fremstå rolig, tillidsvækkende og med overskud overfor sit folk. Men i duellen torsdag aften på TV2 valgte Thorning igen offensiven - tilsyneladende ud fra devisen om, at det bedste forsvar er et angreb - mens Løkke valgte en mere rolig og saglig stil.

Måske holdt Løkke sig tilbage i bevidstheden om, at han på det seneste har fået mere og mere greb om den politiske dagsorden med en stribe meldinger om bl.a. en strammere asyl- og udlændingepolitik, en fastlåsning af boligskatten samt et nyt EU-udspil, som effektivt har samlet blå blok.

Alt sammen har det været med til at presse S-holdet. Det momentum, som Thorning og S-holdet tordnede ind i valgkampen med, er gradvist blevet stoppet af Lars Løkke Rasmussen og de øvrige blå partiledere, og meningsmålingerne viste stort set alle et ekstremt tæt løb.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Set i det lys lå der et overvældende pres på aftenens kombattanter, for de vidste begge - efter hver især at have vundet en duel tidligere i valgkampen - at udfaldet af netop den tredje optræden i tv-arenaen ville kunne få uendelig stor betydning.

Thornings reaktion på dette svære udgangspunkt blev, at hun satsede hele butikken på at angribe. Men spørgsmålet er, om hun ikke lige netop kom til at overspille sin rolle og kom til at virke for aggressiv overfor en udfordrer, som gradvist virkede mere og mere statsmandsagtig - selv om Socialdemokraterne ellers har satset målrettet på at bryde Løkke ned, både i form af de mange annoncekampagner fra S og i form af Thornings latter, afbrydelser og nedladende bemærkninger under tv-debatterne.

Set fra denne stol forløb aftenens debat sådan:

  • Runden om klimapolitikken endte lige. Begge kandidater luftede først deres ambitioner for en fortsat ambitiøs grøn dansk linje, inden Thorning gik til angreb på Løkke og anklagede ham for at ville hjælpe olieselskaberne og modarbejde en forbedret togdrift, som regeringen har planlagt ved at oprette togfonden. Løkke svarede roligt, at der var tale om en underfinansieret satsning på togdriften, og så manede han til besindighed mod at gå for hastigt frem, hvis det har som konsekvens, at det koster konkurrenceevne og job i danske virksomheder. Thorning angreb derpå Løkke for at ville gøre den grønne politik sort. »Sjovt, at du altid taler om vores politik - og ikke din egen,« replicerede Løkke roligt og blotlagde, at Thorning ofte satser på at køre skræmmekampagne.
  • I forhold til runderne om at sikre vækst præsenterede begge en stribe forslag, som skal skabe vækst. Men Thorning overspillede sine kort ved at sige, at hun nærmest egenhændigt havde trukket Danmark ud af krisen - et budskab, som hun gentog flere gang i løbet af debatten, indtil hun kørte ud af tangenten med nye angreb på Løkke. »Lars Løkke Rasmussen har det lidt med at fare vild i tallene i denne valgkamp,« lød det fra Thorning. »Hold da op, Lars,« lød det på et andet tidspunkt fra S-formanden, som tydeligvis forsøgte at bringe Løkke ud af fatningen. Hvilket aldrig lykkedes. Thorning gik generelt for langt i sin fremhævelse af, at hun alene har æren for, at dansk økonomi er på vej frem. For netop på det punkt har Løkke den force, at han kan henvise til, at var arkitekten bag nogle af de vigtige strukturreformer, som Thorning tordnede imod før valget i 2011, men som hun senere endte med at skrive ind i sit eget regeringsgrundlag, ligesom det er en kendsgerning, at Løkke har deltaget i stort set alle afgørende økonomiske forlig siden 2011 og dermed har medejerskab til den førte økonomiske politik.
  • I runden om flygtninge- og udlændingepolitik kom Løkke stærkt i gang, og det var et af de få steder, hvor Thorning tonede sine angreb ned, formentlig i erkendelse af, at hun er i defensiven på dette område. Løkke kom også stærkest ud af runden, hvilket flugter ganske godt med, at han på det seneste i valgkampen har sat dagsordenen med sine udspil. Og han spillede undervejs på de spændinger, som i de seneste dage er blevet stadigt tydelige mellem Socialdemokraterne og de Radikale.

Hvis man så debatten udefra - og ikke kendte til dansk politik - fik runderne et sælsomt forløb, for så ville man umiddelbart tro, at Thorning-Schmidt var den aggressive udfordrer, som jagtede Statsministeriet, mens Lars Løkke Rasmussen i højere grad fremstod som regeringschefen.

Hvis det indtryk også har forplantet sig til vælgerne, der sad klinet til skærmen og fulgte duellen, har Thorning skudt sig selv i foden med sin debatform, mens Løkke er kommet et skridt nærmere hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård.