Thomas Larsen: Skide heldige Skipper og uheldige Enhedslisten

Når det drejer sig om Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skippers privatøkonomiske dispositioner, er sagen, at deres virkelige problemer findes i Folketinget. For i storpolitikken på Borgen kæmper partiet en endnu hårdere kamp med at finde fodfæste i spændingsfeltet mellem idealer og realiteter.

Enhedslistens Pernille Skipper har haft stor glæde af forældrekøbsordningen i forhold til bolig. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

Historiens hævn på unge revolutionære består i, at de mange år senere må gå til operabal i kjole og hvidt og med ordener.

Sådan lød ordene fra den tidligere østrigske kansler Bruno Kreisky. Hans udsagn har fået ny aktualitet efter de seneste dages mediehistorier om Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skippers ageren på boligmarkedet i København.

Først vandt Johanne Schmidt-Nielsen sammen med sin kæreste en budkrig om en villa i Valby til tæt på 6,5 millioner kroner, hvilket udløste syrlige kommentarer fra tidligere Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen. Han lykønskede politikeren med den nye status som husejer, men anklagede samtidig Johanne Schmidt-­Nielsen og Enhedslisten for at stå i spidsen for en skattepolitik, der underminerer mange danskeres drøm om eget hus.

Syrlige – og sure – kommentarer er også regnet ned over Pernille Skipper, efter at Ekstra Bladet har fortalt om hendes succes som boligejer.

I en årrække har Skipper således nydt godt af morens forældrekøb af en dejlig lejlighed, som blev lejet ud til datteren via en såkaldt virksomhedsordning, der giver forældre skattefordele. Senere overtog Skipper lejligheden på fordelagtige vilkår. Dernæst har hun solgt og strøget en millionfortjeneste, som er blevet sat i en ny og større lejlighed.

Som bonusoplysning har Ekstra Bladet kunnet påvise, at Skipper benytter sig af flekslån.

Afstand mellem idealer og levevis

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at der var tale om en dreven kapitalist, men vi har altså at gøre med en stålsat socialist fra et parti, der er lodret imod brugen af forældreindkøb og virksomhedsordninger, der i partiets jargon kaldes for »en ulighedsmaskine«. Enhedslisten er i øvrigt imod flekslån.

I en besked til Ekstra Bladet forklarede Skipper, at hun godt er klar over, at hun har været heldig.

»Ja, jeg var skide heldig at kunne få hjælp af min mor, da jeg ikke kunne finde et sted at bo som ny studerende. Det indrømmer jeg blankt, og det er jeg taknemmelig for. Der er alt for mange unge i den klemme, som jeg også var i, da jeg skulle fra Nordjylland til København,« lød det fra Pernille Skipper.

Det vil mange unge garanteret skrive under på.

Men de ældre i Enhedslisten kan også. For få år siden kunne BT fortælle, hvordan partiets grand old man, Frank Aaen, har investeret i et sommerhus på Danmarks nye guldkyst ved Tisvilde, hvor han opholder sig sammen med alle de mennesker, hvis top- og selskabsskat han har et godt øje til. Om sit eget hus fortalte Frank Aaen dog, at der var tale om »et meget beskedent hus«.

Nå, man behøver ikke at have fulgt indgående med i politik for at vide, at der kan være pæn afstand mellem politikeres idealer og levevis.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, var overordentligt omhyggelige med at tælle dage, så Kinnock ikke risikerede at skulle betale skat i Danmark, men derimod kunne nyde godt af de generøse skatteregler i Schweiz, hvor han arbejdede for en organisation. Thorning lagde også afstand til forældre, der trak deres børn ud af folkeskolen og meldte dem ind i privatskoler – lige indtil hendes egen datter kom i en privat­skole. Også S-formand Mette Frederiksen udskammede de forældre, der sendte deres børn i privatskole, hvorpå hun selv gjorde det samme.

Heller ikke de borgerlige er uden evner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kommer som bekendt fra et parti, der mener, at man skal svare enhver sit, og at man ikke skal sløse med skatteydernes penge, men han synes alligevel, at han var i sin gode ret til at rejse rundt på 1. klasse og få sin garderobe betalt af partikassen.

Kort sagt findes der en del interessante eksempler på, at politikere siger ét og gør noget andet.

De virkelige problemer er på Borgen

Når det drejer sig om Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skippers privatøkonomiske dispositioner, er sagen dog, at deres virkelige problemer findes i Folketinget. For i storpolitikken på Borgen kæmper partiet en endnu hårdere kamp med at finde fodfæste i spændingsfeltet mellem idealer og realiteter.

I den seneste tid har partiets topfolk kunnet følge, hvordan S-ledelsen har nærmet sig Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti, ligesom de har måttet se magtesløst til, mens Mette Frederiksen og den øvrige S-top har stemt for historiske stramninger af udlændinge- og asylpolitikken.

Dermed kommer vi ind til kernen af Enhedslistens klassiske udfordring, som partiet stadig ikke har tacklet: Man svinger ganske vist heftigt med fanerne og bruger store ord, så det ser ud af meget, men den konkrete indflydelse har været minimal.

Ender forhandlingerne om regeringens 2025-plan i et sammenbrud, og udløser det et regeringsskift i løbet af få måneder, vil Enhedslisten stå i en situation, hvor partiet atter risikerer at blive brugt som stemmekvæg for en socialdemokratisk statsminister.

Når partiets topfolk ser tilbage, var erfaringerne med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon mildest talt nedslående, for gang på gang blev Enhedslisten kørt over og udmanøvreret af S-holdet.

Enhedslisten har ikke lyst til at opleve en gentagelse af denne ydmygelse, hvis Mette Frederiksen ender i Statsministeriet. Men hvordan man i praksis vil undgå det, ved man ikke.

Partiets topfolk har knækket koden til boligmarkedet – men ikke til magten.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator.