Thomas Larsen: Samuelsen skubber Løkke mod valg

POLITISK ANALYSE: Der er lagt op til en benhård konfrontation med DF efter LAs skærpede krav til topskattelettelser.

Anders Samuelsen skriver i dagens kronik i Berlingske, at »alle ved, at LA har som absolut smertegrænse, at topskatten skal sænkes med de fem procentpoint, som vi fik skrevet ind i regeringsgrundlaget«. Dermed er der lagt op til konfrontation med Dansk Folkeparti. (Arkivfoto: Henning Bagger) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et kompromis er kunsten at kunne dele en kage, så alle tror, at de har fået det største stykke.

Sådan sagde Winston Churchill engang om kompromisets ædle kunst, og i tidens løb har ikke så ferme danske statsministre og finansministre mestret netop denne disciplin.

Men læser man dagens kronik i Berlingske fra LA-leder Anders Samuelsen, må man konstatere, at det bliver rigtig svært for Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen at kunne uddele kagestykker, der er store nok til at gøre alle inden for blå lejr glade.

Når Anders Samuelsen skriver, at »alle ved, at LA har som absolut smertegrænse, at topskatten skal sænkes med de fem procentpoint, som vi fik skrevet ind i regeringsgrundlaget«, ja så er der lagt op til en benhård konfrontation med Dansk Folkeparti. Kan der ikke findes et kompromis på dette punkt, risikerer Løkke at falde med et brag om få måneder, og en borgerlig regeringsepoke kan være forbi.

På vigtige strækninger er LA og Dansk Folkeparti ellers rykket tættere på hinanden og har bedre indbyrdes relationer end længe. Med Simon Emil Ammitzbøll som indpisker er LA klar til at stramme udlændingelovgivningen.

Liberal Alliance vil gerne have indført et decideret stop for spontan asyl, så folk ikke kan bevæge sig op gennem Europa og få sat gang i en asylbehandling, så snart de dukker op ved grænsen til Danmark.

LA vil også gerne stramme udvisningsreglerne, så kriminalitet eksempelvis fører til omgående inddragelse af opholdstilladelsen. Og endelig vil partiet kæmpe for at få ændret og revideret FNs flygtningekonvention.

Ifølge LA-toppen er de nuværende konventioner ganske enkelt helt utidssvarende i forhold til at tackle strømmen af flygtninge og immigranter, som kan komme til at vokse yderligere i omfang og hastighed på grund den fortsatte uro i Mellemøsten og især den løbske befolkningstilvækst i afrikanske lande.

Når spørgsmålet om nye stramninger af udlændinge- og asylpolitikken kommer på dagsordenen i løbet af efterårets forhandlinger, vil LA og DF faktisk kunne køre parløb på flere af disse felter.

Men det er lige så klart, at de to partier står frontalt over for hinanden, når det handler om lettelser af topskatten. Mens det er en mærkesag for LA at få lettet topskatten, er DF yderst skeptisk.

Det skyldes, at DF-ledelsen ikke mener, at det vil være klogt at sænke topskatten for vellønnede danskere på et tidspunkt, hvor mange vælgere mener, at velfærden har været på skrump.

DF-ledelsen frygter, at mange af disse danskere vil støtte S-formand, Mette Frederiksen, når hun siger, at der ikke er råd til at »klatte« penge væk på topskattelettelser.

Ender DF-ledelsen alligevel med at gøre noget ved topskatten som led i et kompromis, vil der ifølge DF-toppen være en risiko for, at en del vælgere vil forlade partiet og blå lejr til fordel for Socialdemokraterne i rød lejr. Det vil ikke alene skade DF, men vil også kunne udløse et mere permanent flertal til rød lejr i befolkningen.

Allerede inden Samuelsens kronik var der lagt op til en styrkeprøve mellem LA og DF, men med kronikken intensiveres konfrontationen, og DF får nu endnu sværere ved navigere. Thulesen Dahl er som nævnt yderst forbeholden over for at skulle ændre på topskatten, men lyttede man nøje efter signalerne fra DFs sommergruppemøde, forsøgte han trods alt at lade døren stå på klem. Der skal dog med sikkerhed ikke meget til, at den bliver smækket helt i.

Når Samuelsen skærper sit budskab og øger presset, risikerer han med andre ord at fremprovokere en direkte afvisning fra DFs side og fastlåse fronterne, før forhandlingerne går i gang.

Samuelsen har sagligt set ret i, at en lettelse af topskatten ikke er ret dyr at gennemføre, og han kan henvise til uafhængige økonomer, der fastslår, at lettelser af topskatten vil give mest valuta for pengene. Men det hjælper ikke, hvis DF ikke kan og vil bære lettelserne igennem, og slet ikke med en pistol for panden, samtidig med at Samuelsen fastslår, at han vil vælte regeringen, hvis han ikke får sin vilje.

Samuelsens udmelding ligner ikke vejen til kompromiser, men snarere en rute til valg i utide.