Thomas Larsen: Nye Borgerlige kan ændre Christiansborg

De Nye Borlige - Pernille Vermund (im). ARKIVFOTO 2016 Fold sammen
Læs mere

Næsten ingen har haft fantasi til at forestille sig, at et nyt parti ville kunne få succes med at overhale Dansk Folkeparti højre om og beskylde DFerne for at være for slappe i udlændinge- og asylpolitikken.

Men det er præcis, hvad der sker nu: Nye Borgerlige er kampklare til det kommende valg, og partiet vil kunne få en nøglerolle i opgøret om regeringsmagten.

Mange iagttagere har netop nu travlt med at fremstille Nye Borgerlige som et kannibalistisk parti, der vil æde af de andre partier i blå blok, og som i yderste konsekvens kan presse Søren Pape og hans decimerede konservative folketingsgruppe helt ud af Folketinget. Dette scenarie kan også blive til virkelighed, og man skal ikke tage fejl af, at det netop er håbet i rød lejr. For S-formand Mette Frederiksen og de øvrige partiformænd i rød blok vil det være drømmescenariet, hvis Nye Borgerlige skaber mere kaos i blå lejr og ender med at udløse stemmespild, som vil gøre Socialdemokraternes tilbagevenden til magten endnu mere sandsynlig.

Men der kan også ske andre ting. Med Pernille Vermund i front vil Nye Borgerlige sætte endnu mere fokus på den udlændinge- og asylpolitik, som optager en stor del af befolkningen. Hun vil også være med til at sætte yderligere strøm til debatten om de kulturelle spændinger og uløste integrationsproblemer, som indvandringen til Danmark har skabt. Sker dette, vil udlændinge-, asyl- og integrationspolitik komme til at fylde endnu mere, og det vil alt andet lige være en fordel for blå blok, som på dette område er i større samklang med et flertal i befolkningen.

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at problemerne aktuelt er begyndt at tårne sig op for S-ledelsen. Siden valget har Mette Frederiksen, Henrik Sass Larsen og Nicolai Wammen strammet Socialdemokratiets udlændinge- og asylpolitik ganske markant. Det er formentlig en af de væsentligste grunde til, at Socialdemokratiet i Danmark står langt stærkere, end det er tilfældet for mange af søsterpartierne rundt om i Europa. Problemet er blot, at Mette Frederiksens parlamentariske bagland – det vil sige de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten – for alvor er begyndt at udfordre den socialdemokratiske strammerlinje. Som det er fremgået af Berlingskes dækning, forlanger disse partier, at stramningerne skal rulles tilbage, hvis der kommer et regeringsskifte.

I værste fald for S-ledelsen vil debatten om en slappere udlændingepolitik kunne rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt Mette Frederiksen overhovedet vil være i stand til at fastholde sin stramme udlændingepolitik. Begynder vælgerne at tvivle på det, vil nogle søge over midten og styrke blå blok.

Derfor vil den kommende tids meningsmålinger blive studeret ekstremt tæt af politikere og rådgivere på Borgen, for alle er klar over, at Pernille Vermund og Nye Borgerlige kan blive den faktor, der kan komme til at definere styrkeforholdet mellem blokkene.

Nok så meget afhænger selvfølgelig af Pernille Vermunds optræden. Hun vil kunne appellere stærkt til de danskere, der mener, at Danmark allerede lider for meget under årtiers indvandring og er dybt frustreret over indvandringens negative konsekvenser – økonomisk, socialt og kulturelt. Men det er også klart, at Vermunds krav om yderligere stramninger – herunder hendes ønske om et grundlæggende opgør med internationale konventioner og spilleregler – vil være svære, for ikke at sige umulige at gennemføre.

Hvad vil hun gøre, hvis hun ikke får sin vilje? Vil hun – præcis som Anders Samuelsen gør det for tiden – true med at vælte en borgerlig regering, hvis hun ikke får sin vilje? Og vil hun dermed være med til at skabe endnu mere kaos i en i forvejen samspilsramt blå blok? Det ved ingen endnu, ligesom ingen på nuværende tidspunkt kan vide sig helt sikre på, hvordan hun vil få vælgerne til at reagere. Det er også uafklaret, om hun har den nødvendige dygtighed og robusthed til at stå distancen som partileder og styre en organisation, som utvivlsomt vil tiltrække flere stålsatte, vrede og oprørske vælgere, der føler, at Danmark som nation er kommet under et urimeligt pres på grund af indvandringen.

Én ting er sikker: Alle de eksperter, som har spået, at udlændinge- og værdipolitikken snart ville være et overstået kapitel i dansk politik, har taget fejl. Tværtimod tegner alt til, at netop udlændingepolitik vil blive et afgørende omdrejningspunkt i en kommende valgkamp.

Nogle vil indvende, at dette i givet fald vil være ulogisk, når man ser på det dramatiske fald i antallet af asylansøgere. Men de går fejl af den afgørende pointe, som handler om, at mange vælgere allerede mener, at der er kommet alt for mange udlændinge med en ikke-vestlig baggrund til Danmark, og som mener, at udfordringerne med f.eks. bandeopgør, ghettoer, uforholdsmæssigt høj ledighed og næsten daglige eksempler på sammenstød mellem muslimske og danske værdier for længst har nået smertegrænsen.

Nye Borgerlige vil komme bragende ind i netop denne værdikamp, og ingen kan forudse følgerne. De ved kun, at Pernille Vermund er endnu en ny joker i dansk politik.