ANALYSE: I sin tale på førstedagen af S-kongressen i Aalborg gjorde S-formand Mette Fre­de­riksen det klart, at udlændingepolitik skal føres »hen over midten«, hvilket flugter perfekt med, at hun siden valget har lagt sig tæt på blå blok og har støttet en lang række stramninger af udlændinge- og asylpolitikken.

Om de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten har tænkt sig at acceptere at blive sat på sidelinjen og se til, når Frederiksen og den øvrige S-ledelse vil aftale hoved­linjerne i udlændingepolitikken med blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti er til gengæld tvivlsomt.

Som det blev beskrevet i Berlingske før S-kongressen, har resten af rød blok tænkt sig at presse Frede­rik­sen for at få indrømmelser. Dermed er der ved at blive åbnet for endnu et skelsættende opgør, hvor kampen igen foregår inden for blokken.

Ender forhandlingerne om regeringens 2025-plan i et snarligt sammenbrud, og ender vælgerne med at give Mette Frederiksen adgang til Statsministeriet, vil der blive udløst en nervekrig om den udlæn- dinge- og asylpolitik, som en ny S-regering vil føre.

Der vil på mange måder være lagt op til et historisk opgør. Mette Frederiksen, Henrik Sass Larsen og Nicolai Wammen har bevidst lagt en ny og hård kurs, som har været med til at sikre solid vælgeropbakning, men som omvendt har åbnet en afgrund til de øvrige partier i rød blok.

S-ledelsen synes stålsat i forhold til at fastholde strammerkursen og argumenterer med, at den ikke vil kunne holde til at give efter og svigte løftet til vælgerne om, at man vil føre en stram udlændingepolitik. Et svigt vil i værste fald kunne udløse en tillidskrise af samme omfang som ved regeringsskiftet i 2011, da Thorning-Schmidt slagte- de valgløfter på stribe.

Omvendt er det afgø­rende for især Morten Østergaard, Uffe Elbæk og Pernille Skipper at få løsnet den stramme udlændingepolitik, for de har tordnet mod de stramninger, som Lars Løkke Rasmussen-regeringen har gennemført og har anklaget dem for at være umenneskelige.

Hvordan dette opgør internt i rød lejr ender, kan ingen forudse. Men at der er lagt op til en skæbnestund, som bliver meget svær at lande i harmonisk kompromis, er åbenbart: Taber S-ledelsen magtkampen, vil Mette Frederiksen på fatal vis miste troværdighed hos vælgerne. Taber resten af rød blok, vil samarbejdet med den nye S-regering være belastet fra begyndelsen, og de øvrige røde partier vil ikke føle sig specielt forpligtet til at holde hånden under Mette Frederiksen i Statsministeriet. Præcis som vi for tiden ser Anders Samuelsen presse Lars Løkke Rasmussen og V-regeringen til det yderste, for man føler ikke, at man skylder regeringschefen noget.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator