Thomas Larsen: Løkke og Co. sender signaler i forskellige retninger

I forsøget på at holde sammen på et splittet vælgerkorps sender Løkke & Co. signaler i forskellige retninger. Og det giver et flimrende billede af, hvad partiet står for.

Højrefløjen og islamismen indgår i en »dødsensfarlig spiral«, der kan føre til mere terror, advarede justitsminister Søren Pind (th.) forleden. En række nye meldinger fra Venstre viser, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (i midten), Inger Støjberg (tv.) og resten af Venstre kæmper for at holde sammen på vælgerne, der trækker i alle retninger. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

ANALYSE: Det er tydeligt, at Venstres top leder efter den rigtige kurs i værdi- og udlændingepolitikken. Det blev understreget i weekenden, da justitsminister Søren Pind på forsiden af Politiken udstak en klokkeklar advarsel.

Han mener, at de politikere og debattører på højrefløjen, som taler om, at Vesten befinder sig i krig med islam, kan være med til at fremprovokere rabiate antimuslimske holdninger og i sidste være med til at udløse terror fra forstyrrede mennesker.

Hans pointe er, at alle bør koncentrere sig om at bekæmpe de islamister og terrorister, der misbruger Islam, og omvendt vise respekt over for alle de muslimer, der bekender sig til en fredelig udgave af Islam.

Søren Pinds indlæg kommer, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen forleden lavede et 180 graders kursskifte i forhold til de internationale konventioner. Før valget var han parat til et opgør med konventionerne, men nu er han i løb på vej væk fra sit synspunkt.

For få dage siden blev det også klart, at V-toppen gerne vil sætte gang i mere »positive fortællinger« om EU – hvilket kommet efter en længere periode, hvor partiets EU-begejstring har været ret svær at få øje på.

De nye meldinger viser, at Venstre kæmper for at holde balancen og holde sammen på vælgere, der trækker i forskellige retninger. I dele af Venstre har man længe ment, at partiet er gået for langt med stramningerne af udlændinge- og asylpolitikken og i kritikken af EU.

Andre mener derimod, at der er behov for flere stramninger, og de mener, at EU har fejlet i næsten ubegribelig skala ved at nedlægge de nationale grænser uden at styrke de ydre grænser. Dermed blev Europa gjort sårbar over for tilstrømningen af flygtninge og immigranter.

Spændet mellem disse grupper er stort, og det gør Venstre-toppens balancegang tilsvarende vanskelig.

Når Søren Pind advarer om, at det er vigtigt at angribe islamister og terrorister – og ikke alverdens fredelige muslimer – har han selvsagt en pointe. Han har også ret i, at dele af udlændingedebatten er blevet hård, og at hadefulde udfald i yderste konsekvens kan give enkelte individer og grupper tilskyndelse til at gribe til selvtægt.

Men det er også klart, at fortolkningen af islam i mange muslimske lande skaber konfrontationer, både internt og i forhold til Vesten, og at Islam mange steder synes at have hårdt brug for en reformation.

Umiddelbart giver det også mening, at Lars Løkke Rasmussen ruller sine angreb på konventionerne tilbage i den forstand, at det i virkelighedens verden vil være svært at ændre på dem. Men det er også klart, at han står tilbage med flosset troværdighed efter sin seneste melding. Nu må man forstå, at hans tidligere så stålsatte retorik mod konventionerne mest af alt var designet til at vinde et valg og få magten tilbage.

At Løkke i disse dage ser et stigende behov for at understøtte EU, giver yderligere ræson, når man betænker, at det europæiske samarbejde befinder sig i en afgrundsdyb krise efter finanskrisen, flygtninge- og immigrantkrisen og briternes exit.

Løkke frygter, at danskernes skepsis når et punkt, hvor flere vil kræve et opgør om Danmarks medlemskab, og derfor forsøger han at tale EU op. Men mange vælgere vil fortsat sidde tilbage med, at EU har fejlet.

Når Lars Løkke Rasmussen og Søren Pind melder ud, som de gør i disse dage, skaber det glæde i den del af partiet, som mener, at foden skal sættes ned over for Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti. Men andre Venstre-folk vil være forbeholdne.

Ser vi frem, venter der Løkke en svær opgave, hvor han skal forsøge at skabe en mere klar forbindelse mellem retorik og resultater:

Vælgerne vil næppe støtte EU i større tal, hvis ikke Bruxelles løser de problemer – herunder håndteringen af flygtninge- og immigrantstrømmen og bekæmpelsen af terror – som er mange vælgeres største bekymring.

Vælgerne vil heller ikke i længden acceptere internationale konventioner, hvis de oplever, at konventionerne beskytter for eksempel kriminelle asylansøgere.

Appellen om at respektere Islam vil næppe heller blive fulgt, hvis der bliver ved med at være massive problemer med parallel­samfund, der vender ryggen til det danske samfund og ønsker at indføre islamiske spilleregler.

Derfor bliver de næste måneder på Christiansborg uhyre vigtige, for nok vil de kommende forhandlinger fokusere på økonomiske reformer, der skal skabe råderum til skattelettelser og forbedret velfærd. Men tag ikke fejl: Udlændinge- og asylpolitik bliver vigtig.

Hvis Dansk Folkepart skal acceptere reformer, vil Kristian Thulesen Dahl kunne sige til sine vælgere, at der kan blive råd til at lette skatten og styrke velfærden, fordi det bliver nemmere at sende flygtninge retur, når forholdene er i deres hjemlande er sikre, og fordi det bliver muligt at udvise asylansøgere, der begår kriminalitet. Hvis ikke Løkke formår at levere, får han ikke støtte til sine reformer fra Dansk Folkeparti. Så enkelt er det.

Det ved man godt i Venstre, og derfor er det værd at lægge mærke til, at partiets integrationsordfører, Marcus Knuth, for nylig skrev et indlæg her i Berlingske, hvor han blandt andet fastslog, at islam i Danmark har brug for at blive reformeret.

Hans budskab var, at for mange muslimer har etableret sig i parallelsamfund, hvor de lever afskærmet fra det danske samfund, og han skrev også, at man for ofte ser muslimer kræve indførelse af sharia-baserede tilstande i Danmark som for eksempel forbud mod svinekød i børnehaver, forbud mod at piger og drenge må svømme sammen, forbud mod at gifte sig med en ikke-muslim samt brug af sharia-domstole i stedet for de danske domstole.

Alt tyder på, at Venstre vil forfølge denne linje i de kommende forhandlinger, men i forsøget på at holde sammen på et splittet vælgerkorps sender Løkke & Co. signaler i forskellige retninger. Og det giver et flimrende billede af, hvad partiet står for.