Thomas Larsen: Ironisk at Trump reagerer så voldsomt over for Mette F

Selv om Donald Trumps abrupte aflysning af statsbesøget i Danmark har udløst vrede og forundring, vil de tætte relationer mellem USA og Danmark fortsætte.

USAs præsident, Donald Trump, har aflyst et statsbesøg i Danmark, efter at statsminister Mette Frederiksen har afvist at sælge Grønland til USA. INTS KALNINS og ANDREW CABALLERO

De tætte relationer mellem USA og Danmark kommer til at holde, selv om Donald Trump med sit aflyste besøg har forbrudt sig mod alle diplomatiske spilleregler og opført sig temmelig uforskammet overfor en nær allieret.

Båndene mellem USA og Danmark er så stærke, at Donald Trump ikke egenhændigt kan rive dem i stykker, og fra dansk side vil der blive arbejdet intenst på at fastholde det tætte samspil med USA på alle niveauer – både politisk, økonomisk og erhvervsmæssigt.