Thomas Larsen: Gedigne overraskelser på Mette Frederiksens hold

Enorme udfordringer venter de 19 nye ministre under statsminister Mette Frederiksens ledelse. Alle får en kæmpe opgave med at skulle transformere »forståelsespapiret« mellem S, R, SF og EL til konkret politik. Og samtidig skal de finde pengene.

Mette Frederiksen præsenterer torsdag den 27. juni 2019 sin socialdemokratiske mindretalsregering ved Amalienborg i København. Asger Ladefoged

Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, har valgt sit hold på 19 ministre, og der er gedigne overraskelser imellem.

Ser vi på kernen – det vil sige en række af de tungeste ministre, der fremover skal arbejde tæt sammen med den nye regeringschef – har hun valgt en række af sine mest erfarne og driftssikre topfolk.