Thomas Larsen: Derfor vil Løkke og Pape for alt i verden undgå valg

Om det vil lykkes for Løkke at udvirke et kompromis og hindre et valg, er endnu for tidligt at sige. Men det er lykkedes for regeringschefen at få sat gang i en proces, der rummer en chance for at kunne genskabe den borgerlige alliance.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det er sjældent, at en statsminister truer med at udløse et valg og samtidig foran rullende kameraer erkender, at valget nemt kan ende med et nederlag og tabet af regeringsmagten.

Men det var præcis, hvad Lars Løkke Rasmussen gjorde onsdag eftermiddag på et pressemøde i Statsministeriet, hvor han i ret direkte vendinger konstaterede, at et lynvalg vil kunne udløse et regeringsskifte og bane vejen for, at den radikale leder, Morten Østergaard, vil kunne komme til at styre udlændingepolitikken, mens Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten vil kunne få det afgørende ord i den økonomiske politik i tilfælde af, at Socialdemokraterne med Mette Frederiksen sætter sig på regeringsmagten.

Med andre ord ved Løkke kun alt for godt, at omkostningen kan blive tårnhøj, hvis det igangværende opgør med Søren Pape Poulsen og de Konservative ender med et valg i utide.

Afsættet for en valgkamp vil da også være det værst tænkelige udløst af et rodet opgør i blå blok og med en VK-alliance i total opløsning.

Udover tabet af magten vil et valg kunne få farlige konsekvenser for Venstre og de Konservative, der befinder sig på et historisk lavpunkt i målingerne. Venstre vil i værste fald kunne indkassere et ringere resultat end i 2015, Lars Løkke Rasmussen vil være færdig som formand, og der vil være udsigt til et brutalt formandsopgør, eftersom mange venstrefolk langt fra er overbeviste om Kristian Jensens potentiale som ny leder.

Ser vi på de Konservative, er situationen også dybt problematisk. Ender partiet med at stå tilbage med ansvaret for en borgerlig regerings afgang, kan straffen fra vælgerne blive hård, og Søren Pape Poulsen vil næppe overleve endnu et elendigt valgresultat.

Af de grunde vil det være en falliterklæring for V og K at skulle ud i en valgkamp på en sag, som er så relativt lille i betragtning af de monumentale udfordringer, som nationen står overfor, hvad enten vi taler om flygtninge- og migrantkrisen, presset mod dansk økonomi eller de vigtige skatteforhandlinger til efteråret.

Danskerne vil fra første dag i valgkampen være klar over, at blå blok ikke har evnet at arbejde sammen om de grundlæggende udfordringer, som Danmark er konfronteret med, og det vil vælgerne næppe belønne Løkke og Pape for. Konsekvenserne af et valgnederlag kan – som nævnt – blive uhyggeligt store. For Løkke og for Pape personligt. Og for VK-konstellationen, som i dag knap nok kan tiltrække 20 procent af vælgerne. Til sammen, vel at mærke.

I realiteten vil kun Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen med fortrøstning og optimisme kunne tørne ud i en valgkamp. DF og LA står med gode muligheder for at kunne vokse yderligere på bekostning af Venstre og de Konservative. Dermed vil der være udsigt til et historisk vagtskifte i blå blok, hvor V og K endegyldigt vil kunne blive distanceret af de nye, succesrige opkomlinge, og det vil i næste omgang kunne åbne for nye perspektiver i forhold til, hvem der fremover skal være statsministerkandidat for det borgerlige Danmark. Det privilegium vil ikke længere være forbeholdt Venstre – og slet ikke de Konservative.

Derfor giver det god mening, at Løkke har sat gang i forhandlinger, hvor han forsøger at få afblæst det igangværende drama, så de Konservative bl.a. kan få en tillægsaftale, der giver landbrugspakken en markant grønnere profil.

Et kompromis vil betyde, at både Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape må give og tage, og det medfører, at begge parter fra nu af skal skrue ned for den barske retorik, ligesom de tvinges til at klatre ned fra de høje træer, som de er kommet for langt op i. Men selv ydmygelse og prestigetab vil være at foretrække for Venstre og de Konservative frem for et valg. Som Poul Nyrup Rasmussen engang udtrykte det, er det bedre at tabe ansigt end at miste hovedet, og det synes som om Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen langt om længe er ved at erkende visdommen i disse kloge ord.

Om det vil lykkes for Løkke at udvirke et kompromis og hindre et valg, er endnu for tidligt at sige. Men det er lykkedes for regeringschefen at få sat gang i en proces, der rummer en chance for at kunne genskabe den borgerlige alliance. Vil det så betyde, at Eva Kjer Hansen vil kunne fortsætte som minister? Ingen kender svaret, men det vil blive svært for de Konservative at acceptere den udgang, og det hører med, at hun har lagt sig ud med hele oppositionen. Derfor kan processen ende med, at hun kommer til at gøre op med sig selv, om hun vil være skyld i, at der udskrives et valg, som formentlig vil føre til Venstres tab af regeringsmagten.