Thomas Larsen: Derfor vil Løkke ikke have Socialdemokraterne med i udlændingeaftale

Flygtninge- og immigrantkrisen bliver lang – og vil farve næste valg. Derfor kommer S ikke med i regeringens nye stramninger af udlændingepolitikken.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan synes præmaturt, at toppolitikere i rød og blå blok allerede nu fokuserer på næste valgkamp. Det er immervæk ikke lang tid siden, at Lars Løkke Rasmussen & co. rundede deres første 100 dage ved magten. Og der kan gå lang tid, før næste valgkamp bliver skudt i gang.

Alligevel har luften på Christiansborg været tyk af spekulationer om det næste valg i de seneste døgn, da Socialdemokraterne forlod eller blev smidt ud af forhandlingerne om regeringens planlagte stramninger af udlændingepolitikken.

Med Socialdemokraternes exit fik partiet ikke mulighed for at blive en del af en stor aftale om udlændinge- og flygtninge­politikken, men blev derimod skubbet hen til de øvrige partier i rød lejr, som ikke kunne drømme om at lave aftaler med V-regeringen på dette punkt.

Rød blok står derfor samlet igen, men pointen er, at præcis på dette område har S-formand Mette Frederiksen og hendes nærmest allierede slet ikke lyst til at stå skulder ved skulder med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, den radikale leder Morten Østergaard eller Alternativets frontløber, Uffe Elbæk.

Tværtimod har S-ledelsen arbejdet på at kunne lande en aftale med regeringen og demonstrere en markant afstand til samarbejdspartnerne i rød lejr.

Sagt firkantet og karikeret kan de øvrige partiledere i rød blok karakteriseres som »slappere«, mens S-ledelsen helst vil fremstå som »strammere« i udlændinge­politikken.

Når Socialdemokraterne har den tilgang, skyldes det flere ting:

  • Først og fremmest har S gennemført et reelt holdningsskift i udlændinge- og flygtninge­politikken. I partiet har man erkendt, at integrationen langt­fra har været en succeshistorie, og i partiet frygter man, at den aktuelle tilstrømning af immigranter og flygtninge kan vise sig at blive en for stor belastning. Det er præcis derfor, at Mette Frederiksen igen og igen fastslår, at antallet at udlændinge har stor betydning. Kommer der for mange hertil, vil det skade integrationen, lyder budskabet fra S-formanden.
  • Derudover kan S-ledelsen sin historie og kan med bind for øjnene udpege en stribe valg, hvor partiet har tabt vælgere, fordi partiet har været ude af samklang med store dele af den danske befolkning i udlændingepolitikken. Tidligere var det den afgørende årsag til, at tusinder af socialdemokrater gik til Dansk Folkeparti. Denne historie har partiets ledelse ikke lyst til at fortsætte, og det har også været en grund til, at partiet gerne ville have lavet en aftale med regeringen.

Når det alligevel ikke har kunnet lade sig gøre, skyldes det, at S på flere punkter har talt dunder mod de stramninger, som regeringen vil gennemføre.

Derudover mødte S-ordføreren, Dan Jørgensen, op med forslag, der ville svække eller afbøde nogle af virkningerne af regeringens stramninger.

Berlingske kunne sidste fredag fortælle om det sidste nye element i regeringens pakke – nemlig et udspil, som handler om at ændre reglerne for familiesammenføring.

Dette udspil blev kædet sammen med fire andre regeringsudspil, der bl.a. drejer sig om at udvide antallet af personer, der skal modtage den nye lavere integrationsydelse, så ydelsen ikke kun gælder nytilkomne udlændinge, men også for personer, der er i Danmark.

Regeringen vil desuden skærpe kravene til permanent opholdstilladelse, ligesom den vil ændre kriterierne for kvoteflygtninge, og endelig skal flygtninge fremover selv betale for transporten af familiesammenførte til Danmark.

Inger Støjberg gjorde det krystalklart, at S måtte acceptere hele pakken, hvilket i praksis betød, at Socialdemokraterne skulle sluge den lave integrationsydelse, som partiet tidligere har tordnet imod og kritiseret for at være en »fattigdomsydelse«.

Der er forskellige udlægninger af slutspillet, som betød, at Dan Jørgensen & CO. blev lempet ud. I Socialdemokratiet mener man, at man blev smidt ud, for man var reelt klar til at acceptere regeringens pakke – med ganske få og små modifikationer.

Omvendt lyder det fra regeringen, at man ikke var sikker på, at S reelt ville stå distancen og respektere aftalens indhold. Dertil kommer, at V-ledelsen også kan sin politiske historie, og derfor skulle man reelt træffe et strategisk valg:

Hvis man gav S lov til at komme med i aftalen, ville man på plussiden kunne notere endnu et resultat hen over midten i dansk politik, hvilket per definition gør en aftale stærkere og mere langtidsholdbar.

Men på minussiden fik man også gjort S-holdet til strammere, og det ville dermed fremover blive sværere at overbevise vælgerne om, at Mette Frederiksen før eller siden vil blive nødt til at indordne sig under den udlændinge­politik, som hendes allierede i rød lejr – herunder ikke mindst de Radikale – ønsker at føre.

Når de taktiske og strategiske overvejelser har fyldt så meget, skyldes det, at så godt som alle danskere lige nu følger den immigrant- og flygtningekrise, der udfordrer Europa.

På Borgen er forventningen, at krisen bliver omfattende og langvarig. Derfor er analysen også, at værdi- og udlændingepolitik får en fremtrædende plads i næste valgkamp.