Thomas Larsen: Dansk Industri i karambolage med Christiansborg

DI lodder lige nu sin gennemslagskraft hos Christiansborg-politikerne - der er rum for forbedring.

Dybvad er kendt som en knusende dygtig embedsmand med unik erfaring fra central­administrationen, hvor han har været departementschef i Finansministeriet og Statsministeriet. Men han er også kendt for altid at ville have ret og være insisterende på kanten til det bedrevidende.Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Dansk Industri er i gang med at kortlægge, hvordan centrale politikere og rådgivere på Christiansborg opfatter organisationen.

Opgaven er lagt i hænderne på Michael Kristiansen, som i offentligheden mest er kendt som kommentator i »Mogensen & Kristiansen« på News, men også arbejder som rådgiver og lobbyist.

Mens diktafonen snurrer, taler han med folkevalgte og spindoktorer om deres forhold til DI. Nogle er venlige, enkelte kommer med gode råd, mens andre giver organisationen med grovfilen.

Overordnet set er DIs relationer til blå lejr ikke optimale. På det seneste er forbindelsen til SF og især Socialdemokratiet blevet ringere, og det er åbenbart, at DIs førstemand, Karsten Dybvad, bærer en del af ansvaret.

Dybvad er kendt som en knusende dygtig embedsmand med unik erfaring fra central­administrationen, hvor han har været departementschef i Finansministeriet og Statsministeriet. Men han er også kendt for altid at ville have ret og være insisterende på kanten til det bedrevidende.

Et lille eksempel på hans vedholdenhed blev synlig, da DI mandag holdt »Produktionens Dag 2016« og fremlagde en analyse, som viser, at hvis den økonomiske vækst skal bredes ud i hele Danmark, er det nødvendigt at få mere gang i »Produktionsdanmark«. Sammen med CO-Industri lagde DI op til, at politikerne burde investere 1,2 mia. kr. mere i teknisk forskning i 2017, ligesom de lagde op til, at politikerne burde prioritere penge til at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne og investere i nyt udstyr på skolerne. De opfordrede også politikerne til at gøre det mere attraktivt at investere i iværksættervirksomheder.

Lars Løkke Rasmussen reagerede venligt, men måtte gøre det klart, at han ikke umiddelbart kunne stille med 1,2 mia. kr. »Det er da nogle fine planer, men det er sådan lidt at udskrive en regning, som jeg skal betale. Og jeg har sådan set ikke råd til at betale nogle regninger,« lød det fra regeringschefen. Han efterlyste forståelse for behovet for prioriteringer – »også i Industriens hus«.

DI-direktøren svarede igen ved at fastslå, at det ikke kunne være »et krav for at deltage i debatten, at man skal komme med bud på finansieringen en til en.«

S-formand Mette Frederiksen deltog også i konferencen. Over for hende gjorde Dybvad det klart, at DI er stærkt utilfreds med, at Socialdemokratiet vil sløjfe Greencard-ordningen, hvilket han kritiserede hende for og indskærpede kraftigt. Hvilket skabte irritation i S-ledelsen.

De små sammenstød er i sig selv harmløse, men reelt er de eksempler på, at forholdet mellem DI og Christiansborg ikke er så godt, som det kunne være.

Forklaringerne på det anspændte forhold er mange, og nogle af dem handler om, at udviklingen på en række felter arbejder imod DI og erhvervslivet:

● Finanskrisen fra 2008 udgør ikke længere en brændende platform, som får ansvarlige politikere til at styrke rammevilkårene for erhvervslivet. Selv om dansk økonomi langt fra er i topform, har politikerne generelt fået mindre fokus på erhvervslivet i takt med, at finanskrisen har kunnet ses i bakspejlet.

● Det grænseløse Europa – hvor varer, tjenesteydelser og mennesker frit bevæger sig over landegrænser – er under pres. Vælgerne har set, hvordan de indre grænser er blevet revet ned, uden at de er blevet fulgt op af ydre grænser. Dermed lå Europa åbent for tilstrømningen af flygtninge og immigranter, og det har intensiveret den folkelige modstand mod EU.

● Derudover har arbejdskraftens fri bevægelighed i EU skabt øget frygt for løndumping og misbrug af velfærdsordninger, når EU-borgere fra det gamle Østeuropa trænger ind og ændrer brancher og spilleregler på arbejdsmarkederne i de rigere EU-lande. Det har også skærper modstanden mod EU.

● I Europa og USA kan der registreres øget folkelig og politisk skepsis over for den frihandelsaftale, som EU og USA forhandler om. Aftalen – kaldet Transatlantic Trade and Investment Partnership – skulle ellers booste vækst og velstand henover Atlanten.

Særlig udfordring

Vælgere og politikere er kort sagt begyndt at vende ryggen til erhvervslivets ønsker om øget globalisering, et mere integreret EU og bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft. Færre lytter, når erhvervslivet argumenterer for, at dette er vejen til at skabe større vækst og velstand.

DIs udfordring er, at organisationen befinder sig i skæringspunktet i flere af disse opgør, hvad enten vi taler om holdningen til et kriseramt EU, håndteringen af flygtninge- og immigrantkrisen eller indtoget af østeuropæisk arbejdskraft.

DI har imidlertid den ekstra udfordring i forhold til flere af de øvrige erhvervsorganisationer, at den efter kritikernes mening ikke altid har taget tilstrækkeligt præcist bestik af de mange nye udfordringer. Og det gælder især i debatten om EU og indvandring.

Første konfrontation

Allerede kort efter sin tiltræden i DI gik Dybvad til angreb på den aftale om øget grænse­kontrol, som den daværende VK-regering lavede med Dansk Folkeparti i foråret 2011. Ifølge DI-direktøren ville grænsekontrollen skade Danmarks forhold til udlandet så meget, at aftalen burde droppes.

I regeringen mente man, at Dybvad eskalerede en følsom sag, og i DF-ledelsen var man rasende, for man opfattede DI-direktørens ord som en værdipolitisk udmelding vendt mod partiet.

Vreden i de borgerlige partier fik dog ikke de store omkostninger for DI, for få måneder senere blev SRSF-regeringen en realitet, og fra 2011 til 2015 havde DI en direkte linje til S-toppen og den radikale ledelse. I den periode var DI med til at udforme reformer, skatteaftaler og erhvervspakker.

Da Løkke var på vej tilbage til Statsministeriet sidste forår, gik det galt igen. Midt i valgkampen skrev Dybvad en kronik med den radikale uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen. Her fastslog de, at udenlandsk arbejdskraft skulle være et »plusord frem for et fyord i medier og politik«, og de langede ud efter tonen i udlændingedebatten: »Den ofte negative omtale kan betyde, at færre udlændinge har lyst til at komme til Danmark for at arbejde,« lød det.

Kronikken skabte vrede i Venstre, hvor man opfordrede DI til at skelne mere mellem asylansøgere og kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og flere Venstrefolk mindede DI om de store udgifter, som er forbundet med, at det danske samfund skal forsørge mange indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Nye sammenstød

Da DF-ledelsen efter valget mødte op til regeringsforhandlinger med Løkke, udløste det et nyt sammenstød. DF-ledelsen begyndte at tale om grænsekontrol som betingelse for at gå i regering med Løkke. Og ifølge Dybvad ville dette være et meget forkert træk: »Danmark er medlem af EU, og så kan vi ikke sådan uden videre begynde at rulle ting tilbage,« lød det.

Da Løkke havde dannet sin smalle V-regering, og strømmen af flygtninge og immigranter tog til, kom DI og blå lejr igen i karambolage, da Dybvad fik signaleret, at flygtninge i et vist omfang ville kunne være med til at løse de demografiske udfordringer med stadigt flere ældre i Europa: »Hvis vi lykkes med at håndtere det og får dem ordentligt integreret, så vil det medføre, at befolkningstilbagegangen bliver mindre end ellers.« I samme tidsrum lagde han luft til regeringens omdiskuterede annoncer, som var beregnet på at få flygtninge og immigranter til at holde sig væk, og opfordrede konstant til fælles europæiske løsninger på immigrantkrisen og advarede mod national enegang.

I blå blok var holdningen groft sagt, at DI kørte på frihjul i forhold til at tackle svære udfordringer.

Da Lars Løkke Rasmussen sidste efterår gjorde det klart, at der måtte gøres noget ekstraordinært for at få flere flygtninge i arbejde, blev appellen således ledsaget en syrlig besked. »Der har været mange pæne ord i debatten om mangfoldighed og socialt ansvar. Nu skal det følges op af handling.«

Statsministeren var ikke imponeret, da DI i første omgang oprettede en »hotline«, der skulle hjælpe virksomheder med at ansætte flygtninge og folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Løkke og DI stødte også sammen, da regeringstoppen – forgæves – advokerede for, at der burde indføres en ny indslusningsløn for at kunne sluse flygtninge ind på det danske arbejdsmarked, hvor en relativ høj løn skal modsvares af høj effektivitet.

Det strammer til

Forud for EU-folkeafstemningen den 3. december arbejdede regeringen og DI endelig tæt sammen. Men uden succes. Ja-siden tabte som bekendt afstemningen med et brag.

En måned senere, i begyndelsen af januar 2016, oplevede DI en sort dag, da regeringen indførte skærpet grænsekontrol som modsvar til svenskernes ditto. Siden har DI-ledelsen kunnet følge, hvordan nationale grænsekontroller er skudt op i Europa.

Aktuelt kan DI konstatere, at S, SF og DF vil afskaffe Greencard-ordningen og forhøje indkomstgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Mens DI mener, at det vil sende et signal om, at Danmark lukker sig og gør det sværere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, anfører S-ledelsen, at ordningen aldrig har virket. Den har blot medført, at der er kommet mennesker hertil, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, lyder det.

Bidrager flygtningene?

I sidste uge opstod endnu en træfning. DI tog med glæde imod nye beregninger, som blev udført i forbindelse med konvergensprogrammet, og som viser, at de knap 100.000 flygtninge, som ventes til Danmark frem mod 2020, vil have en positiv effekt på dansk økonomi på sigt.

I den forbindelse udtalte vicedirektør i DI Kent Damsgaard til Politiken, at det ofte glemmes, at udenlandsk arbejdskraft – herunder flygtninge – kan være en gevinst for Danmark.

»Hver gang vi får 10.000 i arbejde, giver det et råderum på mere end tre milliarder kroner,« lød det.

Det fik politikere i blå blok og S til at ryste på hovedet. For her tror de færreste på, at tilstrømningen bliver en gevinst. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen gjorde det klart, at flygtninge kun kommer til at bidrage positivt, hvis deres beskæftigelsesfrekvens stiger markant, og hvis deres efterkommere om to generationer får samme beskæftigelsesfrekvens som etniske danskere.

I denne uge fremlagde Finansministeriet i øvrigt en ny oversigt, som viser, at de mange flygtninge ikke udløser en økonomisk fordel. Tværtimod.

Brug for stærkt DI

De små og store sammenstød skal ikke skjule det faktum, at Dybvad og DI har stor indflydelse, sætter dagsordener og påvirker et utal af beslutninger blandt embedsmænd og politikere på alle niveauer til gavn for industrien og erhvervslivet.

Men det står også klart, at DI er udfordret.

Det faktum får modstanderne til at gnide i hænderne, for de anser organisationen for at være for magtfuld og dominerende. Men hvis man – som denne avis – mener, at erhvervslivet skal have en stærk stemme og skal kunne give modspil til organisationer, som varetager lønmodtagernes og den offentlige sektors interesse, er der brug for stærke erhvervsorganisationer. Herunder et slagkraftigt DI.

Taler man med centrale politikere i blå lejr og i S, mener de ikke, at DI har fundet den rigtige balance i flygtninge- og immigrantdebatten samt i EU-diskussionen. Men det ændrer ikke ved, at DI har en pointe, når organisationen fastslår, at det bliver uhyre vigtigt at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og talent. DI har også ret, når de siger, at EU har været en motor for vækst.

Endelig er det væsentligt, at DI sammen med andre erhvervsorganisationer presser på for reformer, der skaber vækst, velstand og velfærd, ligesom de er vitale i forhold til at fortælle vælgerne om det øgede globale konkurrencepres og de dramatiske teknologiske nybrud – ikke mindst i kraft af digitaliseringen – som er på vej.

Kampen om dagsordenen vil altid udløse konflikter. Men DI-ledelsen skal måske huske, at det ofte kan betale sig at sætte sig i modtagerens sted, hvis man vil have lydhørhed for sine synspunkter.