Terror-boomerang kan ramme Thorning

Et mareridt for Thorning vil være, hvis hun fremstilles som den første statsminister, der ikke tog beskyttelsen af landets jøder alvorligt – noget som Danmark har været kendt for siden Anden Verdenskrig.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt ved mindehøjtideligheden i synagogen i Krystalgade i København. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik lutter ros for sin håndtering af krisen efter terroranslaget i København forrige lørdag, hvilket umiddelbart styrkede hende som statsleder.

Men succes i politik er ofte flygtig, og Helle Thorning-Schmidts flotte forsikringer i de første dage efter angrebet på kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge står allerede her to uger senere til at kunne blive en boomerang­ for hende op til valget.

Statsministeren forsikrede, at »beskyttelsen af den jødiske synagoge er blevet styrket efter angrebene i Paris«, ligesom hun udtrykte sin »dybeste respekt« for politiets indsats. Det sidste bakkede alle politiske partier op om efter et hektisk halvt døgns politijagt med to dræbte, og hvor korpset fik fem betjente såret, inden Danmark til sidst kunne ånde lettet op, efter at politiet endegyldigt havde stoppet gerningsmanden.

»Det kunne være gået meget værre,« sagde Helle Thorning-Schmidt i et interview med Berlingske.

Men meget tyder på, at hun også kunne have sagt, at det kunne være gået meget bedre. For allerede inden politiet har afleveret sin endelige redegørelse om forløbet, er der ikke mindst her i uge to efter angrebet kommet kritik frem, der sår tvivl om politiets indsats.

Ansatte på Krudttønden har udlagt sikkerheden som »tilfældig« og »useriøs« forud for, at den 22-årige gerningsmand gik bersærk med et automat­våben. De hævder blandt andet, at det sandsynlige hovedmål for angrebet, tegneren Lars Vilks, uopdækket af livvagter fik lov til at blive interviewet uden for Krudttønden kort før angrebet, og at betjente ved angrebets begyndelse sad med ryggen til døren og drak kaffe. På lignende vis stilles der kritiske spørgsmål til bevogtningen ved den jødiske synagoge. Blandt andet spørges der, hvorfor politiet midt under en terroraktion ikke overtog bevogtningen af synagogen alene og sendte den nu myrdede frivillige vagt Dan Uzan hjem? Og hvorfor politiet ikke afspærrede Krystalgade i begge ender, så gerningsmanden kunne komme så tæt på?

Mistro på gangene

Folketinget har nu givet regeringen og politiet en frist på seks uger til at aflevere redegørelse af hele forløbet under terrorangrebet. Men flere partier er allerede inde i overvejelser om at kræve en uvildig undersøgelse. For på Christiansborgs gange er der en voksende mistro til, om politiets udlægning vil være fuldt dækkende for forløbet.

Ikke mindst hvad angår beskyttelsen af Danmarks jøder efter terrorangrebet i Paris, altså på det punkt hvor statsministeren har gjort sig særlig sårbar med sin forsikring om, at der er sket en styrkelse. I direkte modstrid med hvad flere fremtrædende danske jøder har peget på. Journalisten Martin Krasnik har haft et krast indlæg i Weekendavisen, og formanden for Det jødiske samfund, Dan Rosenberg Asmussen, har udtalt, at jøderne ikke oplevede nogen forhøjelse af sikkerheden efter terrorangrebet i Paris i januar, hvor bl.a. et jødisk super­marked blev centrum for en dødelig gidseltagning. Forældrene til de 200 børn på den jødiske Carolineskolen har i et åbent brev til statsministeren også skrevet, at de næsten ikke tør aflevere deres børn i skolen af frygt for en terrorhandling og har afkrævet Thorning en forsikring om permanent tilstedeværelse af politi uden for skolen

I det lys er det værd at bemærke sig, hvordan både Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, og de Konservatives, Søren Pape, i denne uge har omfavnet det jødiske samfund.

Pape sagde forleden til Berlingske, at der er »meget, der tyder på«, at der er sket et svigt, og han krævede derfor, at man gør det til en fast politiopgave at beskytte det jødiske samfund særligt omkring synagogen i Krystalgade, Carolineskolen, det jødiske museum ved Christiansborg og de jødiske ældreboliger. »Vi kan ikke sidde og se på, at jøderne føler sig utrygge,« sagde Søren Pape. Dagen efter, torsdag, var det Lars Løkke Rasmussens tur til at omfavne jøderne, da han besøgte Carolineskolen på Østerbro i København­.

For beskyttelsen af Danmarks jøder er efter terrorangrebet med ét blevet til et afgørende politisk spørgsmål pga. ikke mindst statsministerens ord om, at der allerede for uger siden var sket en styrkelse af beskyttelsen. Tiden vil vise, om den forsikring var så som så. Et mareridt for Thorning vil være, hvis hun fremstilles som den første statsminister, der ikke tog beskyttelsen af landets jøder alvorligt – noget som Danmark har været kendt for siden Anden Verdenskrig.