Stigende ulighed i sundhed er en myte

Forskellen på, hvor gamle folk bliver, bliver mindre og mindre, viser ny analyse. Blandt andet derfor er det skidt timing, når regeringen foreslår at overveje differentiering af pensionsalderen efter folks forventede levealder.

Gennemsnitslevealderen stiger, mens uligheden i sundhed – herunder livslængde – er støt faldende, viser en ny analyse. Fold sammen
Læs mere

Det er en myte, at der er stigende ulighed i sundhed. Tværtimod er uligheden støt faldende. Det viser en ny analyse af forskellene i befolkningens levealder. Forskellene mellem, hvor gamle vi hver især bliver, indsnævres over en bred kam. Det gælder f.eks. kønsforskellen. Kvinder lever dog stadig længere end mænd, men i aftagende grad.

Derfor er det et forkert tidspunkt at begynde at overveje differentiering af pensionsalderen efter, hvor længe folk forventes at leve. Forslaget har ellers været fremme i forbindelse med det lovforslag om forhøjelse af pensionsalderen, som regeringen netop har præsenteret for Folketinget. Lovforslaget udmønter en bred politisk aftale. Efter aftalen skal folkepensionsalderen øges i takt med stigende middellevealder.

Første forhøjelse af pensionsalderen bliver ifølge lovforslaget i 2030. Men middellevealderen er allerede steget meget mere end ventet, da aftalen blev indgået. Der er nu udsigt til 17,5 år i gennemsnit på folkepension mod forventet 14,5 år. Det taler for at sætte levealdersindekseringen i gang i 2025 i stedet for at vente 15 år. Der vil stadig være 16,5 års folkepension. Og det vil løse størstedelen af det såkaldte aldringsproblem for det offentlige underskud.

At gøre forskel på folks pensionsalder nu, hvor levetiderne bliver mere ens, ville være at angribe det gale problem.

Stigende middellevealder

Analysen beregner forskelle i livslængde på samme måde, som man normalt måler forskelle i indkomst. Målestokken er den såkaldte Gini-koefficient. Jo større Gini-koefficient, desto større ulighed. Interessant nok er uligheden i livslængde væsentligt mindre end uligheden i indkomster. Indkomsterne er mere end dobbelt så ulige fordelt som levealderen.

Den stigende middellevealder vil sige, at vi gennemsnitligt lever længere. Den faldende ulighed i livslængde er udtryk for, at de yngres dødelighed falder ekstra meget. Det dækker ikke alene over lavere spædbørnsdødelighed, men lavere dødelighed for yngre mennesker i det hele taget. Også hvis man kun ser på dem over 25 år, stiger ligheden i sundhed.

Det meget klare mønster i den faldende ulighed i dødeligheden er bemærkelsesværdigt i lyset af, at Sundhedsstyrelsen har problematiseret »ulighed i sundhed« og gjort gældende, at uligheden i dødeligheden er stigende. Det bygger imidlertid på en meget speciel udvælgelse af data. Reelt betyder den anvendte metode, at mindre dødelighed hos dem med dårligst helbred kan slå ud som stigende ulighed. Den giver et fordrejet billede. F.eks. skriver styrelsen: »Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år« i en pjece, der sammen med andet kampagnemateriale skal »få social ulighed i sundhed på den ledelsesmæssige og kommunalpolitiske dagsorden«. Sundhedspolitikken tilrettelægges altså efter en forkert præmis.

Uanset hvordan man måler udviklingen i livslængden, vil man dog halte bagud i forhold til den seneste udvikling i sundheden. Det er en svaghed ved både Sundhedsstyrelsen og vores metode. Forklaringen er, at der typisk går lang tid, fra en ændring i sundhedstilstanden indtræffer, til den slår igennem som ændret dødelighed. Eksempelvis kan en reduceret nedslidning som følge af, at hårdt fysisk arbejde er blevet erstattet af teknologiske hjælpemidler, trække lange spor efter sig mange år endnu. En 50-årig, som ikke bliver nedslidt, vil leve måske 30 år endnu i stedet for 20 år. Ændringer i forekomsterne af giftstoffer i miljøet og i usunde vaner kan tilsvarende også først vise sig fuldt ud i dødeligheden mange år efter.

Når den fulde effekt af ændringer i sundhedstilstanden i dag først kan ses på længere sigt, er der derfor en risiko for at overstyre, hvis f.eks. sundhedspolitikken styres efter aktuel dødelighed. Og navnlig hvis der tilmed er tale om en myte.