Spøgelser, symboler og skræmmekampagner

I virkeligheden spiller både ja-fløj og nej-fløj på folks følelser forud for folkeafstemningen – den ene på frygt for at få mere EU, den anden på frygt for at få et politi uden mulighed for at bekæmpe kriminalitet.

Flere partier hartaget symbolet Holger Danske til sig i EU-valgkampen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nede i kasematterne under Kronborg sidder Holger Danske sovende med sit sværd, og sagnet siger, at når Danmark kommer i nød, så vil han vågne op og hjælpe.

Symbolikken har også været tyk, når Holger Danske tidligere er blevet brugt af DF under partiets kampagner for mindre EU. Man må altså forstå, at sagnhelten vil vågne og forsvare Danmark, når truslen udefra – det store EU-spøgelse – kommer for at erobre sig magten over nationen.

Men Venstre gør nu sit til, at DF ikke tager patent på det velkendte symbol. Venstre bruger Holger Danske-slottet i sin kampagne op til folke­afstemningen om retsforbeholdet den 3. december, og det er der en vis ironi i.

For Venstre bruger det gamle slot og forsvarsværk i Helsingør for at opnå det stik modsatte af DF.

På Venstres tegnede kampagne­plakat for et ja ved folkeafstemningen ses bag en blond kvindelig politi­betjent såvel Kronborg, flyvende svaner og et andet af DFs yndlings­symboler – Dannebrog.

Med andre ord: God gammeldags dansk nationalromantik i fuldt flor, og hvis Venstres kampagneplakat ikke havde været ledsaget af overskriften »Styrk Dansk Politi« og en opfordring til at stemme ja den 3. december, så kunne man såmænd have troet, at det var en DF-kampagne.

Venstre forsøger på den måde at så tvivl ved DFs vælgere om, at de i lige præcis denne sag hellere må stemme ja, selv om de helst ville ud af EU, som brandingeksperten Hanne Feldthus siger til Berlingske.

Et kig på de tre største partiers foreløbige kampagneplakater forud for folkeafstemningen 3. december siger meget om, hvor S, DF og Venstre vil lægge trykket i deres argumentation.

For de tre partiers meget forsimplede budskaber vil uden tvivl blive kendetegnende for de kommende ugers kampagne. Sandheden er nemlig, at selve indholdet i afstemningen – at erstatte retsforbeholdet med muligheden for en tilvalgsordning af 22 retsakter – er juridisk ganske indviklet at forstå og at formidle, og selv på Christiansborg kæmper partierne bag lukkede døre med at finde på nye og slagkraftige argumenter udover de allerede kendte.

Fra ja-fløjens side er det igen og igen at slå hårdt på, at Danmark med et nej ved afstemningen ryger ud af Europol, og at dansk politi dermed mister et altafgørende redskab i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet af alt fra optrevling af pædofile netværk til at stoppe handel med kvinder. Sådan som Socialdemokraterne også gør med sin meget kontante og følelsesladede kampagne med billeder af såvel en lille uskyldig pige og en halvnøgen kvinde, der tager hænderne op i forsvar. Naturligvis angriber nej-fløjen Socialdemokraterne for at køre skræmmekampagne.

Men skræmmekampagne eller ej, så vil ja-fløjen køre hårdt på frygten for, at kriminalitet, herunder overgreb på kvinder og børn, bliver langt sværere at stoppe uden et ja ved folkeafstemningen. Ingen af fløjene har dog noget at lade hinanden høre, hvad angår skræmmekampagner.

Mens ja-fløjen vil gøre afstemningen 3. december til et simpelt ja eller nej til Europol, så vil DF spille på stærke følelser imod EU i befolkningen. »Stem dansk« lyder det enkle budskab på kampagneplakaten, hvor det blå EU-flag med stjernerne overmales for at blive til et rødt-hvidt Dannebrog.

I virkeligheden spiller både ja-fløj og nej-fløj på folks følelser forud for folkeafstemningen – den ene på frygt for at få mere EU, den anden på frygt for at få et politi uden mulighed for at bekæmpe kriminalitet.

Et afgørende element for udfaldet af folkeafstemningen vil blive, om nej-fløjen formår at overbevise befolkningen om, at den kan få en stærk parallel­aftale om Europol-samarbejde, hvis den stemmer nej. Lige nu og her ser dette vanskeligt ud. I et interview med Berlingske forleden påpegede Europol-direktør Rob Wainwright, at der ikke var en plan B i tilfælde af et nej, og Enhedslistens Pernille Skipper måtte medgive, at der ingen garanti er for, at Danmark ved et nej kan forblive i Europol med et medlemskab på nuværende niveau.

Men kampagnen er blot i sin første spæde start, og målinger har vist, at nejfløjen har vundet terræn de seneste par måneder, så intet er sikkert. Det eneste sikre er, at Holger Danske ikke vil vågne og forsvare Danmark. Statuen på Kronborg er og bliver blot et symbol. Men nu åbenbart for begge fløje.

EU-kampagneplakat fra Socialdemokraterne. Fold sammen
Læs mere

EU-kampagneplakat fra Venstre Fold sammen
Læs mere

EU-Kampagneplakat fra DF Fold sammen
Læs mere