Søren Pape på vej mod konservativt skæbnevalg

Partiformand Søren Pape Poulsen har skabt ro, og han har sine konservative tillidsfolk med sig. Nu skal han finde vejen til vælgerne.

Søren Papes tale tale blev leveret med energi på de Konservatives landsråd. Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Det er en vigtig politisk sæson, som partileder Søren Pape Poulsen og den lille konservative folketingsgruppe for alvor skyder i gang med weekendens landsråd i København.

Forude – formentlig efter årsskiftet – venter et valg, hvor Søren Pape Poulsen og de Konservative er til eksamen. Næsten symbolsk siger partiet i weekenden farvel til den tidligere formand og nuværende medlem af Europa Parlamentet Bendt Bendtsen, som stopper. Det er heller ikke lang tid siden, at Brian Mikkelsen forlod posten som konservativ erhvervsminister til fordel for et topjob i Dansk Erhverv.

Derfor står Søren Pape tilbage som anfører for et ret ukendt hold, der skal skaffe fremgang til partiet efter afklapsningen ved sidste valg.

Skal man anlægge en positiv tilgang til Pape og de Konservative, er der ro i partiet, mærkesagerne er nøje udvalgt, og allervigtigst er der tegn på, at den konservative partileder kan få mere manøvrerum i løbet af efteråret.

De destruktive forhandlingsforløb fra efteråret 2016 og 2017 - der udviklede sig til nådesløse stillingskrige mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti - spærrede ikke kun vejen for reformer og skatteplaner. De slog skår af blå blok, ligesom de ødelagde de Konservatives mulighed for at være borgerlige stemmer, der arbejder og skaber resultater. Dermed blev det med et slag komplet umuligt for Søren Pape at følge den formel, som partiets borgmestre – med Hans Toft i Gentofte som det stærkeste eksempel – følger med så stor succes ude i kommunerne.

Ser vi frem, har hele blå lejr et presserende behov for at vise, at de borgerlige partier kan skabe forlig og resultater frem mod valget. Lykkes de med det forehavende, vil de oven i købet kunne gøre det på et bagtæppe af uro i rød lejr, hvor de Radikale, Enhedslisten og Alternativet næsten på daglig basis har travlt med at spænde snubletråde ud for S-formand Mette Frederiksen.

Med Søren Pape i Justitsministeriet, Mai Mercado i Børne- og socialministeriet og Rasmus Jarlov i Erhvervsministeriet råder de Konservative over en portefølje af ministerier, hvorfra de kan præsentere konservativ kernepolitik. Derudover har partiet fortsat Naser Khader centralt placeret i den værdidebat, som fortsat fylder ekstremt meget i medierne, og som er uhyre vigtig for hundredetusinder af vælgere.

Disse muligheder har Søren Pape øje for ved indgangen til et skelsættende valgår, og hans tale lørdag formiddag var gennemsyret af optimisme og blev - som altid - leveret med den energi, som kendetegner ham, når han er sammen med sine egne.

Frem til valget bliver det afgørende, at han får den slagkraft kanaliseret ud til et langt større publikum.

I modsat fald kommer de Konservative ikke til at hæve sig fra det nuværende skuffende niveau.

Tale spækket med mærkesager

Talen var en tour de force i konservative mærkesager med vægt på bl.a. kontant retspolitik, en stram udlændingepolitik, fokus på et bedre sundhedsvæsen, et stærkt forsvar for familielægen, krav om en mere menneskevarm ældrepleje, hvor driften ikke kun skal designes ud fra regneark, samt en fremhævelse af det økonomiske løft til forsvaret og fokus på en bæredygtig politik.

Søren Pape fremhævede, at de Konservative skal blive ved med at kæmpe for økonomiske reformer, skattelettelser og et opgør med arveafgiften, selv om der ikke står 90 mandater parat til at gennemføre planerne i Folketinget.

Han insisterede også på, at der bør være plads til nuancer i udlændingepolitikken, så Danmark ikke lukker sig for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og internationale talenter, som danske virksomheder har stærkt brug for.

Endelig brugte han talen til at understrege, at han og regeringen fortsætter kampen mod bandekriminaliteten. Netop dette budskab har i den seneste uge fået ny og sørgelig aktualitet efter, at indvandrerbanderne igen er begyndt at omdanne gader i København til skydetelte, hvor uskyldige risikerer at blive ramt af deres vildfarne kugler.

»De har min dybeste medfølelse,« sagde Søren Pape om de seneste uskyldige ofre for bandekonflikten, hvorpå han gjorde et klart, at der vil blive slået hårdt tilbage mod banderne.

»Vi helmer ikke, før disse vanvittige mennesker er låst inde! I kender min linje: Vi bekæmper bander, uanset hvor og hvornår de stikker hovedet frem. Dag og nat. Året rundt. Med alle tænkelige midler.«

Han fremhævede, at der i dag er flere betjente på gaderne, og at de har fået nye værktøjer i bekæmpelsen af banderne. Han fremhævede også, at mange bandemedlemmer – mere end 400 – er fjernet fra gaderne.

Alt i alt var det en tale, som blev godt modtaget af de ca. 1.000 deltagere i salen.

Frem mod valget bliver det som nævnt Søren Papes vigtigste opgave at få sine budskaber ud til en større kreds, hvis de Konservative skal have den nødvendige fremgang og være med til at fastholde regeringsmagten.

For Pape er det ekstremt vigtigt at holde de Konservative i regeringen – også hvis det efter valget bliver i en ny konstellation med Venstre og Dansk Folkeparti. En periode på oppositionsbænken fremstår af gode grunde ikke som en attraktiv mulighed for partiet.

Hvor vidt efteråret på Christiansborg de facto ender med at give mere manøvrerum for de Konservative, kan ingen selvfølgelig sige med sikkerhed. Med Venstres svækkede position og nedturen for Liberal Alliance bør der imidlertid være et stærkere afsæt for de Konservative. Men alt vil afhænge af Søren Papes gennemslagskraft i kampen om opmærksomhed over for Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen – og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, som bliver en ny og uforudsigelig aktør på blå bane.

Søren Pape vil ikke få meget forærende i den kamp. Men det er nu, at han skal bevise, at der ikke kun er skabt ro hos de Konservative. Han skal vise, at han også kan bane vej for fremgang.