I efteråret 2020 fik Danmark med års forsinkelse sin #metoo-bølge. I de to år, der er gået, siden Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering, har skandalerne præget dansk politik.
Sager om seksuelle krænkelser ramte det politiske Danmark med en kraft, der ikke bare væltede en overborgmester, en partiformand, en konservativ og en kendt tv-vært. Den sendte også en anden tv-vært til tops på heltebarometret, mens alle mandlige politikere og andre ved musikken gik i gang med at granske de seneste 20 års julefrokoster og korrespondancer med det modsatte køn.