»Serverer lektiecaféen noget spiseligt?«

Lærer Jette Ahm Kristiansen vurderer plusser og minusser ved skolereformen. Bevægelse er et hit, tvungen lektiecafé dumper.

Lærer Jette Ahm Kristiansen på Vinde Skole. Fold sammen
Læs mere

På denne tid af året er det almindeligt at gøre op med gode og dårlige vaner – at reflektere over året, der er gået. Det har jeg også gjort, og jeg vil gøre op med det, der har fyldt rigtig meget i det snart forgangne år. . . skolereformen!

Jeg kan og skal selvfølgelig ikke »gøre op med skolereformen«, men jeg kan se på, hvad, jeg synes, der fungerer eller det modsatte, for der er jo begge dele i den »kære« reform.

Som et godt indført element kan jeg nævne den ekstra bevægelse – på min skole lagt som et »bevægelsesbånd«. De dygtige lærere/pædagoger, der er pålagt opgaven, har formået at lave denne aktivitet til en fest for eleverne, som de nyder. Det er en succes­historie hos eleverne.

Modsat er den lovpligtige lektiecafé noget af en udfordring. At tilbyde lektiehjælp er ikke noget nyt. Det nye er, at alle skoler skal tilbyde det, og at det til næste skoleår ikke længere er frivilligt at deltage, og det bliver ikke nogen »fest!«

Jeg har filosoferet lidt over begrebet lektiecafé, og da jeg en dag blev spurgt af lille Peter, om man kunne få noget at spise i lektiecaféen (hvilket man jo typisk kan i en café), satte det straks tankerne i gang. Der bliver ikke serveret mad i vores café, men spørgsmålet er, om der overhovedet bliver serveret noget, der er »spiseligt« i en lektiecafé? Kan lille Peter og andre elever få noget ud af at komme der? Jeg har gjort mig følgende betragtninger:

For det første er jeg nysgerrig på, hvorfor ministeren – undervisningsministeren – med følge tror, at elever får mere ud af lektielæsningen og endda mulighed for faglig fordybelse ved at udøve dette sammen med mange andre elever på samme tid og sted med få eller flere lærere (afhængigt af øjnene, der ser, og den tid, der til rådighed)?

For det andet så har et af argumenterne for lektiecaféens velsignelse været, at det er godt for de svage elever. Øh. . . de svage elever har for længst forladt arenaen, både fordi de ikke magter mere boglig faglighed og ikke kan få den tætte lærerkontakt.

For det tredje undres jeg over, hvorfor forældre ikke længere må have den forældreforpligtelse at læse lektier med deres børn i stearinlysets skær med mundrette udskårne frugtstykker som belønning ud over mors og fars kærlige interesse for deres poders læring?

Ærligt talt! Lad dog de stakkels elever og deres familier selv bestemme, om de vil tilbringe deres tid i en lektiecafé eller endnu bedre: Afskaf lektier – der er så vidt vides ingen evidens for udbyttet! Det er mit juleønske – undervisningsminister!