Seks bud: Derfor hader de os så meget

Ekstremismens årsager er en politisk kampplads. Desværre tegner der sig lige så mange årsagsforklaringer, som der er politiske, psykologiske og sociologiske retninger.

Specialstyrker evakuerer gidsler fra det jødiske supermarked i Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS SAMSON

De næste uger og måneder vil gå med at analysere og forsøge at opklare, hvorfor to brødre fra det 19. arrondissement i Paris slog ind på en ekstrem islamistisk løbebane og endte med et terrorangreb, der sendte chokbølger gennem Europa og dræbte 12 heraf to betjente og fem tegnere. Algiersk afstamning, vokset op hos en plejefamilie og tilsyneladende ikke med en baggrund, der adskiller sig væsentligt fra mange af deres jævnaldrende.

Hvad gør unge eller yngre mennesker ekstreme og får dem til at begå ekstreme handlinger? Hvad fik en studerende ved et teknisk universitet i Hamborg til at planlægge et massemord og flyve det første fly ind i World Trade Center? Og hvad fik en tilsyneladende velfungerende familie­far fra Leeds med pakistansk baggrund til sammen med fire andre at gennemføre et blodigt terrorangreb i Londons undergrund i sommeren 2005?

Man kan mene, at det er ligegyldigt, og at forklaringer altid rummer et kim af forsvar i sig, og at grusomme terrorhandlinger aldrig kan forsvares. Men når tusindvis af mennesker og masser af offentlige myndigheder i disse år er beskæftiget med netop at bekæmpe radikalisering, så er der også brug for at vide, hvor man skal sætte ind, hvad er faresignalerne er, og hvem der bliver radikaliset. Hvorfor hader de os så meget?

Problemet er, at mange faktorer spiller ind, og at det stort set er umuligt at spotte en kommende terrorist.

Jo mere man læser om radikalisering, des mere finder man ud af, at der er lige så mange forklaringer, som der er politiske, psykologiske og sociologiske retninger. Alle plukker de forklaringer, der passer bedst ind i deres politiske kram, fordi radikaliseringens årsager er en politisk kampplads, hvor sandheden har det svært. Her er seks af de mest udbredte forklaringer:

1. Konflikter. Vestens krige i Mellemøsten og Afghanistan er med til at radikalisere muslimer. De ser på billeder af fanger i Abu Ghraib og Guantanamo og oplever diktatorer støttet af USA, giftgasangreb og masser af uretfærdighed og vender sig mod det land, de bor i.

2. Ideologi. De radikaliserede bliver grebet af en ideologi om en bedre verden – et kalifat med andre værdier. Måske gennem hjernevask, direkte kontakt til personer fra ekstreme miljøer, imamer eller hjemmesider på internettet. PET skriver i en rapport: Terrortruslen udspringer primært fra enkelt­personer, grupper og netværk, der bekender sig til militant islamistisk ideologi.

3. Marginalisering. Undersøgelser viser, at mange af de radikaliserede føler sig sat udenfor, at der bliver set ned på deres religion og kultur. De ender med at vende ryggen til det samfund, de lever i.

4. Parallelsamfund. Og indvandrerghettoer skaber radikalisering, fordi der udvikler sig islamistiske miljøer med sharialov, særlig kultur og had mod vestlige værdier.

5. Svigt. Og manglende omsorg i barndommen. Mange i behandler- og uddannelses­verdenen mener at kunne identificere en sammenhæng mellem radikalisering og en utryg og socialt belastet opvækst. Nogen reagerer indad og andre udad – voldeligt og ekstremt. Nyere rapporter viser, at ind­vandrerbander i stigende grad knytter sig til ekstreme miljøer. Men forklaringen kan i hvert fald ikke stå alene.

6. Religion. »Koranen er ganske enkelt en manual til terror,« er en forklaring, der modsiges af, at millioner af troende muslimer ikke er blevet radikaliserede. Men nogen finder angiveligt også en religiøs tilskyndelse til vold.