S-bagland rykker sammen, men en sag nager stadig

I al ubemærkethed har socialdemokrater over hele landet fældet dom over formanden, regeringen og reformerne. Den var sjældent venlig sammenlignet med sidste år. Bortset fra et punkt.

Foto: Henning Bagger. Helle Thorning-Schmidt på Socialdemokraternes kongres sidste år.
Læs mere
Fold sammen

Det glødede derude.

»Det virker, som om der slet ingen jordforbindelse er til store dele af de befolkningsgrupper, der har bragt regeringen til magten,« sagde kredsformanden fra Nordjylland, Stig Lundboe.

Det socialdemokratiske bagland havde fået nok. Af Dong-salg, konkurrencestat, kontanthjælpsreform, børnecheck til østeuropæeres børn og ikke mindst af den forhadte dagpengereform, som stadig stod i sin grundform trods to et halvt år med Helle Thorning-Smidt (S) i spidsen for landet.

Frustrationerne fik derfor frit løb under generalforsamlingerne i de socialdemokratiske lokalafdelinger. Det er i et år siden i disse dage, men virker snarere som en tidsalder.

Dengang lå partiet under 20 pct. I dag nærmer de sig valgresultatet på 24,8. Dengang stillede blot 43 pct. af danskerne sig bag rød blok. I dag har de krydset de 47 pct. Dengang talte stemmer i baglandet dunder mod Thorning i en grad, så 13 lokalforeningsformænd åbent krævede hendes afgang inden valget. I dag synes de mildere stemt over regeringens reformamok.

Hør bare, hvad der blev sagt på lokale generalforsamlinger afholdt den seneste måned.

Bornholm. Lokalformand Annette Stæhr konstaterede, at »det går den rette vej«:

»Der har været mange reformer, nødvendige reformer, men ikke alle lige rare.«

I 2014 leverede hun ellers med en bandbulle af en beretning.

»Der har været mange reformer, men det er, som om det er de arbejdsløse, de syge og almindelige mennesker, der skal betale gildet,« sagde hun:

»Det kan ikke være rigtigt, og det er ikke socialdemokratisk politik«

Haderslev. Selvom han ikke har klappet af alt, Thorning-regeringen har gjort, så medgav kredsformand Finn Østergaard, at »på rigtige mange områder har vores regering gjort det godt«:

»Så må vi se igennem fingre med skønhedsfejlene«.

Til sammenligning skældte hans forgænger i 2012 partitoppen ud for ikke at have »gennemført noget som helst af det, man lovede i valgkampen«.

Frederikshavn. Kredsformand Stig Lundbo sagde det ikke på jysk, da han sidste år anklagede S-ledelsen for at være »aldeles politisk tonedøve«. I år fremhævede han fremgangen i dansk økonomi.

Fredericia. Den lokale folketingskandidat, Tommy P. Nielsen, sammenfattede måske meget godt grundstemningen fra den forgangne måned.

»Lige nu er det lettere at være socialdemokrat, for der er markeret klare forskelle på rød og blå blok. For eksempel vil en Venstre-ledet regering formentlig føre til brugerbetaling på hospitalerne,« sagde han ifølge Fredericia Dagblad og parafraserede troligt partiets nyfundne slogan:

»Det er ikke det Danmark, vi kender.«

Den sjældne ro viser, hvordan partierne rykker sammen i alle geledder, når valgkampen nærmer sig. Det er ifølge flere kilder en af årsagerne til, at Socialdemokraterne og rød blok aktuelt møver sig frem i meningsmålingerne. Hvilket igen virker terapeutisk på taburettruede folketingsmedlemmer, der ellers ville gå imod partiet for at profilere sig selv (omend solorytteri aldrig helt kan holdes nede - se bare forskningsordfører Jeppe Bruus' (S) forslag i denne uge om at genoplive et tilskud til rengøring i hjemmet).

»Socialdemokrater er gode til at kritisere hinanden, når der ikke er så meget på spil. Nu virker det pludselig muligt at vinde valget. Så retter man skytset udad og ikke indad,« siger et folketingsmedlem.

Fremgangen styrkes af flere forhold, mener socialdemokrater:

En central kilde vurderer ligefrem, at det sidste forhold - en lav arbejdsløshed - vil tage luften ud af det interne pres for klarere dagpengesvar end, at en ekspertkommission sidder og arbejder på sagen.

Det er dog ingenlunde givet - illustreret af en scene fra partiforeningen Sundby-Hvorup lige nord for Limfjorden.

S-formand Allan Næs Gjerding havde ordet.

»Ser vi på det hjemlige, så vil jeg også godt rose regeringen,« sagde han under generalforsamlingen og kiggede ned på det lokale folketingsmedlem, Orla Hav.

»Nu ser Orla helt chokeret ud, for jeg plejer ikke ligefrem at rose regeringen«.

Allan Næs Gjerding fremhævede regeringens klimapolitik, togfonden, sundhedsmilliarderne. Han kritiserede dernæst Dong-sagen, »malurt« i vækstplanerne, »den europæiske sparedagsorden« og slutteligt: Dagpengene selvfølgelig.

»Her har vi jo valgt at pantsætte vores frihed hos en dagpengekommission,« sagde han:

»Det bliver en udfordring at føre valg uden et klart svar på, hvad vi vil gøre med dagpengesystemet, og ikke mindst de mange tusinder, der nu er faldet ud af systemet«.

Orla Hav var enig, og netop det kritikpunkt går igen i referater fra møderne i forsamlingshuse, skoler og biblioteker.

Annete Stæhr fra Bornholm understregede, at »vi mangler den nødvendige reform, nemlig reformen af dagpengene«.

I Rebild nåede foreningen frem til et politisk pejlemærke, hvor man »vil arbejde kraftigt for, at dagpengeproblemet løses, inden et valg udskrives«.

I Ringkøbing-Skjern placerede folketingsmedlem Anette Lind (S) aben hos de Radikale. De vil ikke gå med til ændringer nu, og man venter i stedet på kommissionens arbejde, fortalte hun. Til det svarede salen:

»I skal forholde jer til, hvad I gerne vil på dagpengeområdet.«

»50.000 er gledet ud af dagpenge. I er nødt til at have en holdning til, hvad I vil.«

»I skal lade jer styre mere af folk end af embedsmænd.«