Politikernes hemmelige pengekasser

Trods hemmelighedskræmmeri, ulovligheder og international kritik bliver Folketinget næppe enig om at give offentligheden mere åbenhed om partistøtte.

Det udvalg, der skulle komme med et bud på nye partistøtteregler, har for flere uger siden afleveret sin trapport til justitsminister Mette Frederiksen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig, at landmændene selv lavede love for brug af sprøjtemidler. Forestil dig, at lærerne selv kunne bestemme antallet af undervisningstimer. Forestil dig, at betjente selv skulle bestemme deres magtmidler.

Med stor sandsynlighed ville de give sig selv større friheder, end hvad lovgiverne ville give dem. Ligesom politikere givetvis vil være mere tilbøjelige til at give sig selv videre rammer, når de lovgiver på områder, der handler om dem selv – som nu om partistøtte.

Netop de danske regler om partistøtte har i årevis været genstand for hård kritik af Greco – Group of States against Corruption – som er Europarådets vagthund mod korruption.

En stribe artikler i Berlingske de seneste mange måneder har tillige afsløret, hvordan partier og politikere dels bryder loven og dels på kreativ vis udnytter smuthuller for at slippe for at oplyse, hvem der er sponsorer.

Men selv når der afsløres lovbrud, har politikerne ikke meget at frygte. For selv om brud på partistøtteloven kan give op til fire måneders fængsel, så har sagerne en kort forældelsesfrist på to år. Og lovbruddene opdages sjældent, før sagerne er forældet, fordi de kun kommer frem, når pressen på omstændelig vis søger aktindsigt i partiernes indberetninger af partistøtte. Således f.eks. i sagen med Venstres Kristian Pihl Lorentzen, der ved sidste folketingsvalg modtog 200.000 kr. fra en erhvervsklub, som han selv havde været med til at stable på benene. Donationen blev aldrig ind­berettet til myndighederne, som parti­støtteloven foreskriver, og derfor endte Kristian Pihl Lorentzen med at blive efterforsket af politiet. Men politiet opgav sagen. Ikke med den begrundelse, at der ikke var sket ulovligheder, men fordi sagen var forældet.

De omstridte regler om partistøtte er ikke blevet ændret grundlæggende i 20 år, men SR-regeringen har lovet at gøre noget ved dette inden valget for at skabe større åbenhed og gennemsigtighed om, hvem der støtter hvilke partier og kandidater med penge.

Når maksimal åbenhed om partistøtte er vigtigt, skyldes det et sundt demokratisk princip om, at vælgerne har ret til at vide, hvem der skyder penge i hvem, før de sætter deres kryds. Og et sundt princip om, at offentligheden skal have mulighed for at tjekke, om nogen partier eller politikere yder modydelser til sponsorer. Sådan som Berlingske i dag giver et eksempel på med historien om Venstres Lars Christian Lilleholt.

Regeringen tøver med udspil

Men sandsynligheden for, at der endelig skabes større åbenhed om partistøtte, er lille. Således har regeringen endnu ikke fremlagt sit udspil på området, selv om den siden før jul har haft anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som den selv nedsatte i marts 2014. Det bliver derfor alene på grund af tidspres meget svært at nå til enighed om et nyt sæt af regler før valget.

Svært et det at slippe den tanke, at regeringens nøl bunder i, at den – når det kommer til stykket – ikke er så voldsomt forhippet på at vedtage nye regler om åbenhed lige op til et valg, der vurderes at slå alle tidligere rekorder for private donorbeløb.

For vedtager Folketinget mere åbenhed om partistøtte betyder det blot, at partierne får sværere ved at indsamle penge.

Desuden sætter de to blokke hinanden skakmat. Rød blok er særligt ude efter de klubber, der indsamler penge fra erhvervslivet til de politiske partier, og som særligt Venstre er berømt for. Blå blok er til gengæld særligt ude efter at skabe større åbenhed om den indirekte støtte fra fagforeningerne, som særligt Socialdemokraterne nyder gavn af. Dels udlån af biler, lokaler og mandskab. Dels kampagner, som den fagforbundet 3F kørte op til valget i 2011 under overskriften »Skævt«, og som langede ud efter VK-regeringens skattelettelser og dagpengereform. I tråd med de socialdemokratiske budskaber.

Både Venstre og Dansk Folkeparti har allerede klart afvist at ændre reglerne om partistøtte, hvis ikke ændringen komme til at omfatte indirekte støtte. Noget som det er meget svært at lave regler for, og som S vil kæmpe imod.

Da det er svært at forestille sig et bredt kompromis, har Enhedslisten – den ivrigste forkæmper for mere åbenhed – foreslået, at rød blok blot ændrer reglerne. Men i givet fald ville de så med 99 procents sikkerhed blot blive ændret igen, hvis Lars løkke Rasmussen (V) bliver statsminister efter valget. Så det mest sandsynlige scenarie: Trods hemmelighedskræmmeri, ulovligheder og international kritik bliver Folketinget næppe enig om at give offentligheden mere åbenhed om partistøtte, og partierne og politikerne bevarer deres hemmelige pengekasser.